TV-Nyt

Danske udfordringer i Europa League

fodboldligaerDer var ingen danske sejre i gårsdagens runde af Europa League. Både OB og F.C. København måtte se sig besejret af henholdsvis engelske Fulham og belgiske Standard Liège.

Det betyder, at begge danske hold dumper ned på tredjepladsen i hver deres gruppe, men kun med et enkelt point til førstepladsen.

Der venter med andre ord de danske tv-seere intense fodboldoplevelser om et par uger, når næste runde af Europa League spilles.

Torsdag den 20. oktober klokken 19.00 tager OB igen hjemmebanen i brug. Det er de hollandske vicemestre fra Twente, som skal forsøge at gøre Fulham kunststykket efter og vinde i Odense. Men mon ikke et fyldt stadion og god karma fra tv-seerne kan give Utaka og co. alle tre point.

Samme aften – klokken 21.05 – skal F.C. København syd for grænsen på ny – denne gang for at møde Bundesliga-holdet Hannover 96. En god udfordring for Roland Nilssons tropper, der stadig står med gode chancer for at avancere fra gruppen.

Begge kampe kan naturligvis ses på TV3+. 

Kilde: TV3 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard