Streamingnyt

Danske film og serie til børnene på TV 2 Play

tv 2 play illustrationNetop nu er en række populære danske film lagt på TV 2 PLAY sammen med et Woody Allen box set og serien ‘Dragejægerne’ til børnene.

‘Flammen og citronen’, ‘Julefrokosten’, ‘Nynne’ og ‘Superclásico’ er blandt rækken af danske film, der netop er lagt på TV PLAY. Det betyder, at der er god mulighed for at bruge juledagene til at få set nogle af de danske film, der har været allermest populære i biograferne. Andre titler er ‘Submarino’, ‘Humørkortstativsælgerens søn’, ‘Nynne’ og ‘Fighter’.

Woody Allen box set
Dem der har lyst til at gå ombord i Woody Allens til tider eksotiske eksistenser, der formår både at underholde og skabe rum for eftertanke får nu mulighed for at dyrke flere af den amerikanske filmkunstners film på TV 2 PLAY. Det sker med et box på hele ti film med nyere titler som ‘Bullets over Broadway’, ‘Celebrity’ og ‘Deconstructing Harry’.

Box set’et består af: ‘Bullets Over Broadway’, ‘Celebrity’, ‘Skorpionens forbandelse’, ‘Harry – stykke for stykke’, ‘Dur og mol’, ‘Anything Else’, ‘Hollywood Ending’, ‘Mig og Afrodite’, ‘Small Time Crooks’ og ‘Alle siger I Love You’.

Skrækindjagende drager
Børnene får også nyt indhold på TV 2 PLAY med to sæsoner af serien ‘Dragejægerne’. Serien er en fantastisk historie om en fjern, middelalderlig fremtid, hvor horder af skrækindjagende drager har indtaget verden. Dragejægere, Lian-chu og Gwizdo, er i følge med unge Sasjo. De lever i en middelalderlig fremtid, hvor der kan tjenes penge på at jage de store mængder af drager, der har indtaget verden.

Kilde: TV 2

 

 

I samme kategori

Back to top button