Streamingnyt

Befrielsen 75 år: Her er 12 danske film om 2. verdenskrig du kan streame

På tirsdag er det den 5. maj og dermed er det 75 år siden, at Danmark blev befriet efter fem år med tysk besættelse. For at markere den historiske dag har Blockbuster samlet 12 danske film, der skildrer modstandsbevægelsen og livet under besættelsestiden. Se blandt den store biografsucces De forbandede år med Jesper Christensen og Bodil Jørgensen på rollelisten.

Herunder er en liste over udvalgte danske film, der netop nu kan ses i anledning af 75-årsdagen for befrielsen.

SB 2540 po reg medium orig 1587554637621

1) De forbandede år
Jesper Christensen spiller hovedrollen som Karl Skov, der driver en stor, velkørende elektronikfabrik. Sammen med sin kone (Bodil Jørgensen) og fem børn lever han det privilegerede liv på Strandvejen nord for København, da nazisterne besætter Danmark. Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. Det bringer ham ind i et kontroversielt samarbejde, der får stor betydning for familien og for Danmark.

  • Læs mere om filmen her.

NI 0006 po reg medium orig 1574423065196

2) Flammen & Citronen

Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt spiller modstandsmændene Flammen og Citronen i dette krigsdrama fra 2008. Inspireret af virkelige hændelser kommer filmen tæt på de to aktører fra modstandsgruppen Holger Danske, der under besættelsen blev kendt for deres likvideringer af danske stikkere. Men i kampen for Danmarks frihed er zonerne grå, og det bliver uklart, hvem der i sidste ende er frihedskæmper, og hvem der er terrorist.

  • Læs mere om filmen her.

DI 0266 po reg medium orig 1587550353537

3) Hvidstengruppen

I Hvidsten lever kroejer Marius Fill med sin store familie under besættelsestiden. Han bliver en dag kontaktet af modstandskæmpere, der ønsker, at han tager del i deres ulovlige virke. Hvidsten Gruppen dannes, og som modtager våben, ammunition og sprængstof nedkastet fra engelske fly. Men pludselig indføres der dødsstraf for modstandsarbejde, og historie spidser til.

  • Læs mere om filmen her.

SB 0257 po reg medium orig 1587552100024

4) De røde enge

Baseret på Ole Juuls roman med samme navn blev dette en filmklassiker med Poul Reichhardt og Lisbeth Movin i hovedrollen. Filmen udkom i 1945, blot et halvt år efter 2. verdenskrigs ophør, og blev tildelt Den Gyldne Palme ved Cannes Filmfestival i 1946. De røde enge skildrer frihedskæmperen Michael, der er blevet fængslet, fordi der har været en stikker på spil.

  • Læs mere om filmen her.

EG 2771 po reg medium orig 1587550825534

5) Drengene fra Skt. Petri

I Aalborg starter en gruppe gymnasiedrenge en modstandsgruppe. I begyndelsen er der tale om drengeløjer rettet mod de tyske soldater i byen, men da gruppen får et nyt medlem, udvikler det sig til blodigt alvor. Dramafilmen er fra 1991 og er inspireret af den danske sabotagegruppe Churchill-klubben, der var en af de første organiserede modstandsgrupper under besættelsen.

  • Læs mere om filmen her.

EG 8356 po reg medium orig

6) 9. april

Natten til den 9. april alarmeres den danske hær, at tyskerne har krydset grænsen til Danmark. Danmark er nu i krig mod Europas stærkeste hær. Sekondløjtnant Sand og hans cykeldeling skal som de første soldater møde den overlegne militære magt i kamp. Spillefilmen er fra 2015 og er blevet rost af historikere for at være en meget autentisk film.

  • Læs mere om filmen her.

EG 9480 po reg medium orig 1587557308430

7) Under sandet

Efter fem års besættelse sendes tyske krigsfanger ud til Vestkysten, hvor de beordres til at fjerne de over 2 millioner miner, som Nazityskland har gemt under sandet. Med bare hænder, kravlende rundt i sandet, tvinges drengene til at udføre det livsfarlige arbejde. Prisvindende spillefilm fra 2015, inspireret af autentiske hændelser med blandt andet Mikkel Boe Følsgaard og Roland Møller som medvirkende.

  • Læs mere om filmen her.

EG 0363 po reg medium orig 1587556851260

8) Støt står den danske sømand

Efterkrigstidsdrama fra 1948 og en hyldest til de danske søfolk, som under 2. verdenskrig satte livet på spil i handelsflådens konvojer. Filmen er baseret på Kaj Frisches krigsdagbøger og har derfor et dokumentarisk udgangspunkt. Hovedrollerne spilles af Poul Reichhardt og Lau Lauritzen.

  • Læs mere om filmen her.

EG 2975 po reg medium orig 1587556947465

9) Forræderne

To unge mænd har kæmpet på østfronten med Frikorps Danmark, men i 1945 skyder de to overordnede og stikker af. De to desertører flygter gennem Danmark mod den nordjyske fødeegn med både tyskerne, Frikorpset og modstandsbevægelsen lige i hælene. Spillefilmen fra 1983 er instrueret af Erik Aalbæk Jensen og har Allan Olsen og Ole Meyer i hovedrollerne.

  • Læs mere om filmen her.

SF 1401276 po reg medium da

10) Fuglene over sundet

I oktober 1943 iværksætter den nazistiske besættelsesmagt i Danmark en aktion for at deportere alle danske jøder. En lille jødisk familie må derfor flygte fra deres hjem i København mod sikkerhed i Sverige, og her kan fiskere i Gilleleje muligvis hjælpe – hvis de ellers er til at stole på. Dansk flygtningedrama fra 2016.

  • Læs mere om filmen her.

EG 2992 po reg medium orig 1587556663828

11) Der var engang en krig

Dansk ungdomsfilm fra 1966, instrueret af Palle Kjærulff-Schmidt, med manuskript af Klaus Rifbjerg. Filmen er et realistisk portræt af det almindelige hverdagsliv under besættelsen, hvor vi følger teenageren Tim og hans første forelskelse – krigen virker derimod en kende uvirkelig og fjern.

  • Læs mere om filmen her.

CF 0015 po reg medium orig

12) Den korte sommer

Ghita Nørby spiller i denne spillefilm fra 1976 en fraskilt kvinde, der under besættelsestiden flytter hjem til sin fødeby i Nordjylland sammen med sin søn. Det småborgerlige provinssamfund vil ikke kendes ved hende, og endnu værre bliver det, da hun forelsker sig i en tysk officer.

  • Læs mere om filmen her.
Kilde: Blockbuster presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard