TV-Nyt

Dansk Melodi Grand Prix 2014 bliver afholdt i Odense

Seertal Melodi Grand Prix 2013Det bliver eventyrets by, der skyder et enestående dansk Grand Prix-år i gang, når Odense og Arena Fyn danner rammen om både Dansk Melodi Grand Prix og MGP 2014.

Når vinderne af Dansk Melodi Grand Prix og MGP skal findes, vil Odense stå på den anden ende. Den fynske hovedstad er nemlig udvalgt som Grand Prix By 2014, og der er lagt op til masser af musikalske arrangementer og festlige indslag i byen op til de to shows, der finder sted i Arena Fyn henholdsvis lørdag den 8. marts og lørdag den 15. marts.

Folkefest i Odense
Lørdag den 8. marts bliver der spænding til bristepunktet ved Dansk Melodi Grand Prix, når hele Danmark skal beslutte, hvem der skal forsvare de danske farver på hjemmebane ved det store Eurovision-show i maj, og lørdag den 15. marts fyrer masser af seje piger og drenge den af ved et brag af en MGP-fest i det fynske.

– På Fyn holder vi af fest og farver, og vi glæder os til at invitere hele Danmark med til to eventyrlige begivenheder, der uden tvivl vil begejstre både børn og voksne. I Odense ser vi frem til, at byen, som har fostret adskillige grand prix-vindere gennem tiden, skal syde og boble af Grand Prix-stemning, siger borgmester i Odense Anker Boye og fortsætter:

– Grand Prix er en kulturel begivenhed for hele nationen, som vi i Odense kan få til at flyve højt i kraft af et stærkt samarbejde med Odense Sport & Event, Udvikling Fyn og byens kreative kræfter. Med vores fælles erfaring og know how er jeg helt overbevist om, at vi kan levere et arrangement, der vil vække genlyd i hele landet.

2014 i Grand Prixets tegn
Netop i det kommende år vil de danske Grand Prix-shows være omgivet af en hel særlig stemning.

– 2014 står i Grand Prixets tegn. Verdens øjne er rettet mod Danmark, fordi vi skal være værter ved Eurovision. Så Dansk Melodi Grand Prix og MGP bliver naturligvis noget helt særligt denne gang. Vi ved, at Odense kan løfte den opgave og skabe rammerne for et super flot show og en kæmpe fest for alle, siger DRs underholdningsredaktør Rasmus Ladefoged.

Det er 20 år siden, at Dansk Melodi Grand Prix sidst blev afholdt i den fynske hovedstad. Sidste gang var i 1993, hvor Tommy Seebach løb af med sejren i Odense Kongrescenter med sangen ’Under stjernerne på himlen’.

Tilmelding til DMGP og MGP
Der er sidste frist for at indsende sange til Dansk Melodi Grand Prix 2014 mandag den 7. oktober. Når alle sange er sendt ind, vil en jury gå i gang med at udvælge seks sange. Derudover vil DR invitere fire danske kunstnere til at deltage på wildcards.

Deadline for at indsende sange til MGP 2014 er fredag den 27. september. I slutningen af oktober bliver der gennemført workshops over hele landet. Her får børnene hjælp af professionelle musikere til at gøre deres sange endnu bedre.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard