Branche-Nyt

Dansk e-handel: 2021 bliver endnu bedre end rekordåret 2020

Dansk e-handel har fået en rigtig god begyndelse på 2021. Det viser et nyt E-handelsindex udarbejdet af YouGov for PriceRunner. Dermed fortsætter tendensen fra nedlukningsåret 2020, hvor langt større udsnit af de danske forbrugere for alvor begyndte at handle over nettet.

Undersøgelsen understreger den gode udvikling i dansk e-handel. En udvikling, som har været konstant i de tre år, PriceRunner har foretaget spørgeundersøgelser blandt danske netbutikker.

I Q1 2019 lå E-handelsindexet på 65,9 og Q1 2020 på 66,7. I år ligger E-handelsindexet på 71,27, og slår dermed alle tidligere rekorder for e-handel i Q1.

Det er yderst positivt at kunne konstatere, at omfanget af onlinehandel fortsætter med at vokse. Q1 2021 er det bedste resultat i første kvartal i de år, vi har foretaget målinger. Det viser, at den øgede interesse for e-handel, som vi har oplevet i de senere år, fortsætter på trods af genåbningen, siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner Danmark.

Han bemærker desuden, at omfanget af e-handel i det traditionelt svagere Q1 2021 faktisk er større end Q4 2019, hvor indexet lå på 69,3. Det er et tegn på den vækst e-handel oplever i disse år.

Danskernes købelyst er stadig stor, og det er et vigtigt parameter for at bevare arbejdspladser og dermed sikre indtægter for mange tusinde danskere i en tid, der er præget af Covid-19, siger Martin Andersen.
Sammenlignet med Q4 2020, hvor indexet lå på 76,6, er der dog tale om et forventeligt fald. Q4 er traditionelt årets højdepunkt for e-handel på grund af Black Friday og julehandlen, og der er derfor en naturlig afmatning i det efterfølgende kvartal.

Hertil kommer den særlige omstændighed, at en stor del af fysiske butikker lukkede ned 17.december 2020, og mange forbrugere valgte at foretage deres julehandel i netbutikker.

I det hele taget betød nedlukningen i store dele af 2020, at dansk e-handel klarede sig rigtig godt. 81 procent af de virksomheder, der har svaret på spørgsmålene, har øget deres omsætning 2020 med i gennemsnit 35 procent. 66 procent af onlinebutikkerne har oplevet et øget overskud på i gennemsnit 30 procent.

Fremtiden ser lys ud
De gode tal afspejler sig i onlinebutikkernes tro på fremtiden. Således udtrykker et stort flertal på hele 74,18 procent af onlinebutikkerne, som har svaret på spørgsmålene, tiltro til de kommende 12 måneder. Det er en kraftig stigning i forhold til samme tid sidste år, hvor index lå på 68,8 procent.

Troen på fremtiden understreges af, at mere end hver fjerde (27%) af dem, der har svaret, siger, at de forventer at ansætte mere personale i løbet af 2021. Som en yderligere markering af det positive syn på fremtiden, siger 54 procent, at de forventer at udvide deres forretning med produkter eller ydelser. Der er samtidig interessant, at 47 procent forventer at øge deres produktion for at møde en øget efterspørgsel.

2020 var et rigtig godt år for dansk e-handel. Men i takt med at de fysiske butikker åbner, må man forvente, at en del forbrugere vender tilbage til deres tidligere indkøbsmønstre. Situationen er dog, at vi befinder os på et nyt og meget højt niveau. Derfor tror de danske onlinebutikker på fremtiden og er klar på at investere sidste års overskud i vækst og nyt personale, siger Martin Andersen.

Om E-handelsindexet
E-handelsindeksundersøgelsen er udført af PriceRunner i samarbejde med YouGov. Indexet er baseret på data fra en kvartalsvis online undersøgelse foretaget af YouGov blandt udvalgte onlinebutikker på PriceRunner. Undersøgelsen har til formål at følge udviklingen i dansk e-handel gennem et index, der samlet består af tre elementer:

Om undersøgelsen første kvartal 2021
Undersøgelsen er gennemført af opinions- og markedsundersøgelsesforetagendet YouGov. I perioden 7.-18. april 2021 gennemførtes sammenlagt 64 interview med onlinebutikker i Danmark via internet. PriceRunner skænker en gave på 50 kr. til Børnecancerfonden for hvert gennemført interview.

Kilde: Pricerunner presse

I samme kategori

Back to top button