TV-Nyt

Danmark i bedste sendetid – fokus på de danske drama succeser

forbrydelsen3DR K’s nye programrække ’Danmark i bedste sendetid’ giver indblik i de hovedtemaer og værdier, der har spejlet danskerne i DRs dramaserier gennem tiden og tegner portrætter af seks af de mest populære karaktertyper.

Uge efter uge følger hele Danmark med, når de danske tv-serier i bedste sendetid ruller over skærmen og fortæller os historier om, hvordan vi er – og ikke mindst hvordan vi bør være – som mennesker. I fiktionens verden bliver mennesker til karakterer, og i DR Ks nye programrække ’Danmark i bedste sendetid’ får seerne indblik i seks af de mest populære karaktertyper og de værdier, de står for. Programmerne giver et historisk tilbageblik på de hovedtemaer, normer og værdier, der har været gennemgående i mange af DRs dramaserier, og seerne møder nogle af de instruktører, manuskriptforfattere og skuespillere, der har været med til at forme de mest populære karakterer. ’Danmark i bedste sendetid’ byder på masser af gode gensyn med tv-serier som: ’Huset på Christianshavn’, ’Matador’, ’Charlot & Charlotte’, ’Nikolaj & Julie’, ’Forbrydelsen’, ’Borgen’ og ’Arvingerne’. Blandt de medvirkende er: Lektor i filmvidenskab Peter Schepelern, forfatter Lise Nørgaard, instruktørerne Charlotte Sieling og Ole Chr. Madsen og skuespillerne Ellen Hillingsø, Peter Mygind og Pernille Højmark.

Seks arketyper
Hvert program tegner et portræt af en særlig populær karaktertype. Seerne kommer tæt på ’Heltinden’ og får et indblik i, hvordan kvinderollen har udviklet sig i løbet af 40 års tv-historie. Der bliver tegnet et portræt af ’Den unge tyr’, der har trukket mange kvindelige seere til tv-skærmen gennem årene. Seerne får også et indblik i, hvordan ’Faderens’ rolle har udviklet sig fra den dominerende patriark til en lidt blødere model og hvordan ’Arbejderen’ har ændret sig fra 60’erne og frem til i dag. Og så giver programrækken svar på, hvorfor det så ofte er forretningsmanden, boligspekulanten eller rigmanden, der bliver castet til rollen som ’Skurken’.

I første program handler det dog om ’Efterforskeren’. Forbrydelsen I-III har for alvor bragt den danske efterforsker på alles læber, men hvem er egentligt Sarah Lunds forgængere på tv-skærmen? Og hvilke kvaliteter sætter vi pris på, at en tv-efterforsker har?

Danmark i bedste sendetid’ sendes første gang onsdag den 16. april klokken 21.30 på DR K.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard