TV-Nyt

Costa Concordia bjærgningen på Discovery Channel

discovery channel logoHvad kræver det at bjærge et skib større end Titanic? Den 13. januar 2012 stødte den store luksusliner, Costa Concordia, på grund ud for Italiens kyst, hvilket kostede 32 personer livet. I halvandet år har det store skib ligget præcis, hvor det kæntrede, til daglig sorg og øget miljømæssig risiko for de lokale i kystområdet. For nyligt påbegyndte man endelig bjærgningen af skibet. En proces, Discovery Channel har fulgt nøje i programmet ”Inside Raising The Concordia”, der har premiere søndag den 29. september kl. 18.00.

I programmet får seerne historien om den svære opgave, teamet af ingeniører har fået stillet foran sig: De skal løfte det massive skib op i opretstående stilling og i sidste ende fjerne det helt fra havet.

“Med hensyn til omfanget af denne opgave, i forhold til andre bjærgninger jeg har været involveret i, kan man gange den med 10” fortæller Nick Sloane, projektets bjærgningsleder.

De fleste bjærgningsjob er forholdsvis enkle, eftersom skibene ofte skal ødelægges først for siden at blive fjernet. Dog ville det være en miljømæssig katastrofe at bruge denne metode på Costa Concordia, og Concordias ejere havde derfor brug for en mere revolutionær løsning. Det var derfor, de henvendte sig til Sloanes team under firmaet Titan Marine, der havde ry for at bruge mere radikale bjærgningsmetoder.

Dokumentaren viser, hvordan ingeniørerne forbereder sig til det krævende job, og vi følger dem, når de opbygger en hel ”by” af faciliteter til de dykkere og specialister, der er involverede i bjærgningen. Samtidig får seerne en unik indsigt i den trin-for-trin proces, det er, at få skibet rejst op igen.

Få hele historien på Discovery Channel søndag den 29. september kl. 18.00.

Læs mere om programmet og se klip her: http://dsc.discovery.com/tv-shows/raising-concordia

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard