CNN Fast – Ny, gratis reklameunderstøttet streaming-TV kanal
CNN lancerer i dag CNN Fast – en ny, gratis reklameunderstøttet streaming-TV kanal (FAST), der giver danskerne adgang til hurtige, internationalt fokuserede nyheder.
Hvad er CNN Fast?
CNN Fast er en kurateret kanal med korte videoindslag og internationale historier om store nyhedsbegivenheder, erhvervsliv, underholdning, sport og miljø. Kanalen lanceres i dag i flere europæiske lande, herunder Danmark, på Rakuten TV og vil ligeledes være tilgængelig på LG Channels fra den 24. maj samt Samsung TV Plus i juni.
Med hurtige, informative og underholdende videoer er den nye kanal designet til at appellere til det yngre publikum, der foretrækker kortere indhold fra den mest troværdige nyhedskilde. Med historier leveret i klip på tre til seks minutter vil det korte format holde seerne opdaterede og engagerede. Udover at nå ud til nye målgrupper giver CNN Fast også flere muligheder for brandpartnere gennem nye reklameformater.
Lanceringen af den nye kanal bygger videre på det arbejde, CNN har gjort inden for Connected TV- området (CTV) med Rakuten TV, LG Channels og Samsung TV Plus for at udvikle måderne, brugerne kan se CNN’s indhold på.
– CNN Fast tilbyder en ny og anderledes brugeroplevelse i forhold til hovedkanalen, CNN. Ved at samarbejde med etablerede CTV-platformpartnere, hvor vi allerede har oplevet stor succes for CNN-indhold, er vi nu i stand til at nå flere seere og husstande via de enheder og formater, de allerede bruger. Det er en spændende tilgang, der giver seerne en ny måde at opleve CNN’s anerkendte journalistik og fortællinger på, siger Humphrey Black, Head of Distribution Strategy hos CNN International Commercial.
Indholdet til CNN Fast administreres af CNN-journalister og kurateres til kanalen ved hjælp af teknologi fra den cloud-baserede streaming-udbyder, Amagi. Den redaktionelle produktion overvåges af Meara Erdozain, Senior Vice President of Programming hos CNN International:
– Dette er en fantastisk mulighed for at vise højdepunkter fra noget af det bedste CNN-indhold til en bredere målgruppe og tilbyde forskellige genrer af historier præsenteret i en hurtig, kompakt stil, der vil appellere til en yngre og bredere målgruppe.
CNN Fast er tilgængelig i følgende lande fra i dag: Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien. Udrulningen af CNN Fast fortsætter i flere lande og på flere platforme i det kommende år. Dette bygger videre på de nuværende FAST-tilbud i USA, der er tilgængelige på Samsung TV Plus og Pluto TV.