TV-Nyt

Claus Elming stiller op i Dagens mand

elmingdagensmand
Pelle Hvenegaard og Claus Elming. Foto Jakob Mydtskov/TV 2

TV 2s populære datingshow ”Dagens mand” udvider nu igen konceptet, denne gang med tre specialudgaver med henholdsvis bøsser, Claus Elming og lesbiske.

Onsdag 20. april kl. 21.25 byder Pelle Hvenegaard indenfor til sæsonens første bøssespecial. Traditionen tro bliver det farverigt, festligt – og en kende kællingeagtigt. Sandhederne kommer på bordet, når Daniel forsøger at synge sig ind i de kritiske bøssers hjerter, og Martin fra butikskæden Jysk inviterer de datinglystne fyre til en svingom i studiet. Mon det lykkes de håbefulde singler at imponere, eller får tørt på af panelbøsserne.

Onsdag 27. april kl. 21.25 får det frække pigepanel i “Dagens mand” får for alvor deres sag for, når scenen indtages af en ung forretningsmand med speciale i kondomer. Spørgsmålet er, hvor langt den unge entreprenør kommer med sine gratis vareprøver? Derefter indtages scenen af den danseglade A-kendis, Claus Elming, der trods adskillige ugebladsromancer, aldrig har haft en kæreste. Den feterede vært vækker dog ikke lige stor begejstring hos alle, og det vil vise sig om det kærlighedssøgende panel overhovedet tør binde an med en date med den evige tv-ungkarl?

Onsdag 4. maj kl. 21.25 er der østrogen i luften, når Pelle Hvenegaard byder indenfor til ”Dagens mand” med lesbiske. Scenen indtages af et hold smukke kærlighedshungrende lesbiske, der alle er klar til en date. Pelle præsenterer både den feminine Sofie, der elsker at dulle sig op, og brandmanden Louise, der bruger al sin tid på ishockey. Spørgsmålet er, om pigerne er til pige-piger, betonlebber, eller begge dele?

Kilde: TV 2 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard