TV-Sport

Champions League Håndbold uden rettighedshaver

Rettighedskampen om rettighederne til de europæiske håndboldturneringer er ikke afgjort. I den seneste periode så har Viaplay Group siddet på rettighederne til Håndbold Champions League, European Handball League og EHF Cup’en, men der virker ikke til at være den helt store interesse for rettighederne i denne omgang, måske også set i lyset at Viaplay Groups nuværende økonomiske situation.

En anden oplagt byder, TV 2, er ikke interesseret. Her er fokus mere på den nationale liga. TV 2 har rettighederne til at vise de danske klubbers nationale kampe frem til 2025 og forhandler i øjeblikket med Divisionsforeningen Håndbold om en forlængelse. Sportschef hos TV 2 Frederik Lauesen forventer, at parterne bliver enige, siger han til Jyllands-Posten.

Generelt er seertallene faldet på håndbold henover de seneste år. Fra for omkring fem år siden at have toppet med samlet set 22 mio. seere hos landets tv-udbydere på en sæson, ligger tallet nu på omkring lidt under ti mio., vurderer Thomas Christensen, der er direktør i Divisionsforeningen Håndbold til Jyllands-Posten.

Læs også

I samme kategori

Back to top button