Canal DigitalBranche-Nyt

Canal Digital: Væsentlig forbedring af driftsresultatet for 2018

Canal Digital Danmark har i løbet af 2018 forøget sin omsætning i forhold til 2017 og kan desuden præsentere en væsentlig forbedring af driftsresultatet for 2018.

– Vi er meget stolte af, at det lykkes os at skabe så godt et resultat på et marked, hvor konkurrencen både fra traditionelle TV-distributører og fra streaming-TV og store internationale streamingtjenester er så hård, udtaler Claus Petersen,kommerciel direktør hos Canal Digital.

Canal Digital udvikler løbende produkter og tjenester til sine kunder og udvidede i 2018 indholdet i sin streamingtjeneste betydeligt samt tilføjede muligheden for at downloade indhold samtidig med lancering af TV-boksen OnePlace.

Væsentligt forbedret driftsresultat

Driftsresultatet for Canal Digital Danmark (EBITDA) er markant forbedret med 53 % til 34.9 MDKK i 2018. Det tilskriver ledelsen ikke mindst et øget fokus på kundeloyalitet, både når det gælder udvikling af nye produkter og nye services. Lanceringen i 2018 af android TV-boksen OnePlace betyder fx mange nye muligheder på skærmen for Canal Digitals kunder. Udover at forsyne dem med satellit-TV leverer boksen også streaming-TV og adgang til apps som bl.a. Netflix, der blev integreret i november.

– Med vores TV-boks, OnePlace har vi kunnet tilbyde vores kunder en moderne brugeroplevelse, fordi boksen giver nem og umiddelbar adgang til såvel flow-TV som streamet indhold, apps og spil. Og det er faldet i rigtig god jord hos kunderne, konstaterer Claus Petersen.

Leverandør af TV til uafhængige antenneforeninger

Canal Digital i Danmark leverer desuden TV til uafhængige antenneforeninger. I løbet af 2018 er Canal Digitals TVE-løsning, PlayMaker, for alvor blevet populær hos antenneforeningernes medlemmer, der nu kan streame foreningens TV-indhold. PlayMaker bruges på nuværende tidspunkt af 22.000 husstande, som modtager deres signal fra Canal Digital.

– PlayMaker er en meget velfungerende streamingtjeneste, som vi er yderst tilfredse med at kunne tilbyde. Brugernes tilbagemeldinger har også været særdeles positive, siden vi lancerede PlayMaker, fastslår Claus Petersen.

Canal Digital forudser yderligere konkurrence på et marked, der allerede er hårdt presset af nationale og udenlandske TV-distributører og streamingtjenester og samtidig ændrer sig løbende i takt med danskernes seervaner. Alligevel satser virksomheden også i fremtiden på at kunne levere nye, aktuelle produkter til kunderne og tilfredsstillende resultater.

Kilde: Canal Digital presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard