TV Bokse Canal Digital

Canal Digital OnePlace – Android TV-boks Test

Canal Digital OnePlace Test Top nyCanal Digitals nye tv-boks hedder OnePlace og er baseret på Googles Android TV, der udvikles løbende af Google, hvorved Canal Digital ikke længere behøver at udvikle på sit helt egen platform, men kan drage fordel af f.eks. Google’s indbygget Chromecast og stremmestyring.

OnePlace boksen bliver lanceret her marts 2018, godt to år efter Canal Digital senest kom med en ny tv-boks. Med den nye OnePlace, så får du support for Ultra HD og HDR samt adgang til streaming i én boks der således passer bedre til det marked, Canal Digital og andre tv-udbydere lige nu befinder sig i.

Produktet er stillet til rådighed af Canal Digital, hvorfor vi skal markere denne test med annonce. De har ikke haft indflydelse på vores vurdering.

Pris og tilgængelighed

DIGITALT.TV har testet den nye OnePlace tv-boks her op til lanceringen i Danmark 1. marts 2018.

Priser ved oprettelse af abonnement

  • OnePlace boks alene koster kr. 384,-
  • OnePlace boks med 1TB HDD koster kr. 1080,- (29,- / måned i 24 mdr. oveni de 384,-)

Vejledende pris eksisterende kunder

  • OnePlace boks uden HDD 1416,-
  • OnePlace boks med HDD 2353,-

Du skal have fat på Canal Digital for at købe den. Se mere her

Canal Digital OnePlace – her adskiller den sig

Lad os starte med en kort gennemgang af forskelle mellem Canal Digitals forrige boks; Canal Digital HD Entertain Smart og den nye OnePlace.

CD OnePlace vs Smart Entertain
Den nye Canal Digital OnePlace boks ovenpå den gamle model fra Canal Digital

Som det kan ses på den fysiske størrelse, så er OnePlace boksen mere kompakt end sin forgænger. Konkret måler den nye model: Bredde: 260 mm, Højde: 40 mm, Dybde: 174 mm.

Canal Digital OnePlace boks skraaDet buede afrundede design ser måske også lidt mere moderne ud. Der er ikke længere navigationstaster direkte på boksen, så al betjening skal ske via den medfølgende fjernbetjening.

 

CD OnePlace vs Smart Entertain remotes
Den nye OnePlace fjernbetjening øverst

Fjernbetjeningen på denne nye boks adskiller sig i forhold til forrige model ved at være forenklet, således er der ikke nær så mange knapper at finde rundt imellem. Den nye fjernbetjening er desuden bluetooth og ligger fint i hånden. Der er dog fortsat IR fjernbetjening support på OnePlace, men i forhold til Universalfjernbetjening så virker den gamle boks IR kode ikke med alle knapper.

Det er den nye Android TV brugeroverflade til højre
Det er den nye Android TV brugeroverflade til højre

Ser vi på det mere tekniske, så er der naturligvis tale om en helt ny brugeroverflade med Android TV platformen, der også dermed tilbyder nye muligheder i forhold til apps og indbygget Cast funktion.

På tunerfronten får du med OnePlace i alt 4 satellit-tv tunere mod 2 på den forrige model. Du kan optage 3 ting samtidigt, mens du ser en fjerde ting. OnePlace boksen har dog ingen terrestrisk tv-tuner, så du kan ikke modtage f.eks. din TV 2 regionskanal via almindelig tv-antenne på boksen, ligesom det var muligt på den gamle model.

Selv om Canal Digital endnu ikke tilbyder nogle Ultra HD kanaler, så understøtter OnePlace boksen både Ultra HD og HDR, igen en opgradering i forhold til forgænger modellen.

Udpakning og teknik

CD OnePlace indhold i kassenCanal Digital OnePlace boksen leveres med:

  • Fjernbetjening med batterier
  • HDMI kabel
  • Strømforsyning
  • Kom godt i gang guide

CD OnePlace hdd

CD OnePlace hdd monteringHar du købt boksen med harddisk, så kommer den lige til at skubbe ind i boksen. Hardisken fra den forrige Entertain Smart model skulle i øvrigt godt benyttes i denne nye model.

CD OnePlace bagPå boksens bagside finder vi følgende tilslutninger / muligheder:

  • 2 x sat indgange (der er i alt 4 tunere internt i boksen)
  • 1 x 3.5mm jack (stereo audio)
  • 1 x HDMI 2.0 (HDCP v1.4 og HDCP v2.2 UHD)
  • 1 x SPDIF (optisk)
  • 1 x USB 2.0 port
  • Ethernet 10/100 Base-TX
  • Strømadapter tilslutning
  • Harddisk skuffe

CD OnePlace side simkortPå siden af boksen er pladsen til Canal Digital kortet, der ligesom på den forrige model er af simkort størrelsen.

Internt i boksen sidder en Broadcom BCM7251S (2x ARM Cortex B15 – 12kDMIPS) og der 8 GB Flash hukommelse (ca 5GB  er tilgængelige for bruger-applikationer og data). Der er desuden 2 GB DDR3 ram indbygget.

Udover kablet netværk, så er der også WiFi naturligvis (802.11ac 2.4/5GHz) samt desuden Bluetooth v4.1 understøttelse.

Installation

Canal Digital OnePlace Android logoOnePlace boksen er som tidligere nævnt en ny retning for Canal Digital, hvor man nu i højere grad kobler sig på en eksisterende softwareplatform, og det mærkes allerede ved førstegangsinstallationen. Eftersom det er en Google Android baseret boks, så er opsætningsprocessen måske knap så strømlinet som tidligere, der er lidt flere trin, man skal igennem.

Canal Digital OnePlace install 1

Først vælges sprog, hvor alle de relevante nordiske naturligvis er med.

Canal Digital OnePlace install 2

Canal Digital OnePlace install 3Næste trin er Google relateret, og gør det muligt at opsætte Google relaterede oplysninger via din Android smartphone.

Canal Digital OnePlace install opdateringDer var i forbindelse med førstegangsinstallationen en tilgængelig softwareopdatering, som vi naturligvis også gennemførte.

Canal Digital OnePlace install 5Så er der ellers diverse Goolge relaterede godkendelser.

Canal Digital OnePlace install standby modesNæste trin er valg af Standby mode. Du kan vælge mellem to forskellige. Bemærk at den knap så strømbesparende mode er nødvendig, såfremt du vil kunne fjernprogrammere optagelser på boksen fra Canal Digitals smartphone app.

Canal Digital OnePlace install remote update

Der var udover en generel softwareopdatering også en opdatering til bluetooth fjernbetjeningen.

Canal Digital OnePlace install lnb setup

Canal Digitals OnePlace boks undertsøtter en række LNB indstillinger / varianter. Boksen forsøger selv at gætte din opsætning, men du kan også manuelt opsætte.

Det er oplagt at benytte boksen med Single Cable LNB. Her kan du via et enkelt kabel, udefra din Single Cable LNB på parabolen, forsyne alle boksens fire tunere med signal.

Canal Digital OnePlace install LNB brugerbaandDer er support for Single Cable LNB’er med 24 brugerbånd, men du kan altså kun vælge fire af disse på samme tid. 24 brugerbånds muligheden kan dog være relevant ved brug i et anlæg med flere brugere, hvor flere så kan deles om signalet fra samme parabol. Der er ingen mulighed for andre satellitpostioner / DiSEqC på boksen, i hvert fald med den nuværende software.

Med LNB indstillinger opsat er du klar til at se tv.

Betjening og brugeroverflade

Som nævnt så gør Canal Digital’s nye OnePlace boks brug af Googles Android TV platform. Dermed er der også tale om en helt ny brugeroverflade, i forhold til den Canal Digital har kørt med i en række år nu.

Canal Digital har bygget deres egen menu op, som du kommer ind på ved et tryk på den blå knap på fjernbetjeningen med Canal Digital logoet.

Canal Digital OnePlace tv menu

Her er de forskellige relevante Canal Digital elementer tilgængelige som TV-Guide, TV-Arkiv, Optagelser, Film  og serier osv.

Canal Digital OnePlace menu downLængere nede i Canal Digital hovedmenuen finder du filmleje muligheder og on demand indhold, der kan variere, udfra det du abonnerer på naturligvis hos Canal Digital. Det er klart her, at boksen er forbedret i forhold til tidligere modeller. Nu er live tv og Canal Digitals on demand tilbud bedre integreret og ikke så adskilt, som det var tidligere.

Canal Digital OnePlace tv guideTV guiden vises på tidslinje basis, og du væger dig rundt med navigationstasterne. Holder man f.eks. knappen til højre inde, så kan man hoppe i dage. Det er også muligt at gå tilbage i tid på de kanaler, der tilbydes arkiv funktion på. Det er dog ikke så mange endnu.

Canal Digital OnePlace search OLStemmestyring har også fået en væsentlig placering på den medfølgende fjernbetjening. I forhold til tv kan den anvendes til søge efter TV og on demand indhold. Stemmesøgning virker nogle gange og nogle gange knap så godt. Vi oplevede at f.eks. ved stemmesøgning på Matador, at vi fik vist DR K udsendelsen, men ikke den på DR1, og Badehotellet gav kun resultat i form af On Demand leje og ikke TV 2 udsendelsen.

Vil du have en bredere stemmesøgning, så skal du vælge Google på fjernbetjeningen og aktivere stemmestyring, så få du en søgning på tværs af Google, YouTube og Canal Digital

Canal Digital OnePlace kanallistenVed et tryk på op eller ned på fjernbetjeningen, så får du i tv delen en kanalliste med kanalogoer og visning af nu og næste program. Der er her også direkte adgang til uge-arkiv for kanalen, såfremt det er tilgængeligt, ligesom du også kan få adgang til optagelser fra den givne kanal.

Du kan i forhold til kanallisten definere favoritter og styre rækkefølgen af disse. Desværre er det dog tilsyneladende ikke muligt at ændre kanalnumre, så du kan godt oprette en favoritkanalliste med DR1 og TV 2 lige efter hinanden, når du zapper, men klikker du på 2 på fjernbetjeningen så kommer du ind på DR2, fordi den har kanalplads nummer 2, mens TV 2 ligger på kanal nummer 3.

Det er ret ulogisk, men Canal Digital oplyser, at der ikke er aktuelle planer om at ændre på dette.

Canal Digital OnePlace zappingZappinghastigheden er ok, men her er der ingen forbedring fra den seneste Canal Digital boks. Med så mange tunere, kunne man måske godt have tænkt sig, at det kunne være udnyttet til at gøre den næste kanal klar hurtigere ved zapping op og ned.

Der er mulighed for at læse information om det aktuelle program og få anbefaling til lignende programmer.

Du kan ved brug af Back knappen på fjernbetjeningen springe mellem de to sidst sete tv-kanaler, hvilket er et plus.

Canal Digital OnePlace teksttvTekst-tv er tilgængeligt på boksen. Det kommer du ind i via OK og et klik på TXT ikonet. Tekst-tv fylder dog ikke hele skærmen ud.

TV-Optagelser på OnePlace boksen

Canal Digital OnePlace hdd formatTV-Optagelser kan der være op til 3 af samtidigt. Husk at formatere harddisken via menuen, inden du sætter ting til at optage.

Canal Digital OnePlace recDu skal sætte ting til at optage fra TV Guiden, der er ikke nogen manuel timer funktion, men det er muligt at sætte optagelsestidsbuffer på både før og efter optagelser op til 10 minutter.

Ved optagelse af live sport, der kan gå ud over den programsatte tid, kan det anbefales at optage efterfølgende program/programmer også, for at være sikker på at få det hele med.

Ved serier kan der vælges mellem tre forskellige optagelsestyper:

  1. Afsnit – Her er det kun det ene pågældende afsnit, du vælger at optage.
  2. Sæson – Her optages den pågældende sæson (f.eks. alle afsnittene i sæson 5 af ‘Badehotellet’).
  3. Serier – Her vælger du at optage alle sæsoner af en serie.

Vi har ikke intensivt testet, hvor godt det virker i praksis.

Canal Digital OnePlace optagelseslisteOversigten over dine optagelser er inddelt i Alle, ikke set og set. Du kan her også se de planlagte optagelser. Ved afspilning kan du hoppe med 15 sekunder via højre og venstre navigationknapperne. Holdes de inde spoles der, men man kunne have ønsket sig en funktion til at springe med større interval.

Der køres automatisk Timeshift på live tv, så du kan spole tilbage i det har set og springe til live tv igen eller sætte live tv på pause.

Hastighedsmæssigt så fungerer betjeningen fornuftigt, men der er tidspunkter, hvor man føler, at boksen er lidt langsom. Særligt bemærkede vi ved streaming af on demand indhold, at det kunne hakke, såfremt man bevægede sig rundt i kanallisten eller TV Guiden samtidigt. Forhåbentlig kan der finpudses lidt på det i den kommende tid. Vi har også et par gange oplevet, at der manglede afspilning af live tv, efter vi havde været rundt omkring på andet indhold på boksen, hvilket så har krævet en genstart.

Apps

Canal Digital OnePlace appsDer er adgang til at installere masser af apps fra Google Play Butik på boksen. Netflix er kommet til siden denne test.

Vi har konkret testet Viaplay, Youtube og Kodi på OnePlace boksen, så lad os kort gennemgå vores oplevelser med disse.

Canal Digital OnePlace ViaplayViaplay noterer efter installation, at boksen ikke er på deres liste over understøttede enheder, og at den derfor ikke nødvendigvis fungerer optimalt. Konkret i vores test så fungerede den fornuftigt, men ikke helt så flydende til tider ved sport sammenlignet via en Chromecast Ultra.

Canal Digital OnePlace YouTubeYouTube app’en fungerer fint nok på boksen. Vi kunne dog ikke få den til at spille 4K HDR indhold i HDR mode, kun i almindelig 4K mode. Canal Digital oplyser til os, at HDR endnu kun understøttes via TV og ikke streaming.

Du kan naturligvis bruge stemmestyring til søge efter indhold, når du er inde i YouTube.

Canal Digital OnePlace kodi installMediesoftwaren Kodi kan fint installeres på boksen, men forvent ikke at du kan afspille alle filer flydende. Vi havde en del videofiler, som ikke blev afspillet flydende. Eksempelvis 1080p GoPro kamera filer kunne slet ikke afspilles ordentligt. Vi havde først en mistanke om, at det skyldtes for langsomt kablet netværkshastighed på boksen, men efter at have kopieret et par filer over i boksens interne hukommelse var resultatet det samme.

Visse videofiler fungerede dog fint nok, men vi vil, som status er for nuværende, ikke anbefale OnePlace til Kodi brug. Her er Kodi oplevelsen på Android TV via Nvidia Shield TV langt bedre.

Canal Digital OnePlace cast TV 2 PlayCast muligheden til OnePlace boksen virkede ikke helt optimalt, udover Netflix så kunne vi heller ikke caste fra TV 2 Play, mens DR TV virkede. Generelt syntes Cast indhold dog ikke at køre helt så jævnt, som på en ekstern Chromecast enhed.

Se brugeroverfladen og mulighederne på boksen som video

Canal Digital OnePlace brugeroverflade demo

Canal Digital OnePlace brugeroverflade demo

Konklusion

OnePlace boksen fra Canal Digital er et interessant nyt bud på en moderne Ultra HD tv-boks, der sammenkobler tv, streaming og apps. Der er dog endnu ikke nogen Ultra HD tv-kanaler tilgængelige hos Canal Digital, så det er pt. primært på YouTube, at du kan få 4K oplevelsen med boksen.

Boksen er mest anvendelig i forhold til Canal Digitals tv og on demand udbud, og man kan se perspektiverne i brugeroverfladen i forhold til Ondemand og TV-Arkiv funktionen, sidstnævnte er desværre ikke er tilgængelig på alle kanaler endnu. Stemmesøgning er også et plus f.eks. til hurtig søgning på indhold, omend det ikke altid virker optimalt, endnu i hvert fald.

Med en harddisk monteret kan man optage helt op til 3 ting samtidigt, mens der ses noget fjerde, og det burde jo være rigeligt til de fleste.

Streaming, i forhold til tv-arkiv og on demand fra Canal Digital selv, fungerede ganske ok på OnePlace boksen. Her er boksen en klar opgradering fra tidligere, og bruger du on demand delen meget hos Canal Digital, så kan det bestemt være værd at opgradere til denne nye model.

Hvis din primære interesse er i Cast funktionaliteten og måske installation af streamingtjeneste apps eller medie apps som Kodi, så har vi ikke fundet, at den er helt så velfungerende til disse formål lige nu her, hvor boksen lanceres i hvert fald.

Siden vi testede boksen i forbindelse med at den kom på markedet, så har der kommet en del opdateringer, men her godt et år efter er der fortsat nogle udfordringer med stabilitet i forhold til optagelser og afspilning af arkivindhold.

Pris nye abonnenter 
OnePlace boks alene koster kr. 384,-
OnePlace boks med 1TB HDD koster kr. 1080,- (29,- / måned i 24 mdr. + 384,-)

Priser ved opgradering eksisterende kunder
OnePlace boks uden HDD 1416,-
OnePlace boks med HDD 2353,-

Features
– Android TV
– Integreret TV og streaming oplevelse
– Google stemmesøgning
– Indbygget Chromecast
– Klar til 4K UHD og HDR
– Personlige anbefalinger

Tuner
– 4 x DVB-S/S2/S2X tunere
– Single cable LNB nødvendigt for at forsyne alle fire tunere
– Universal LNB-hoved er understøttet, men kræver to kabler og er begrænset til to tunere

Single Cable Support
– Ja support for 24 bånd (4 af gangen)

Harddisk
– 1 TB, SATA (valgfri)

Inputs
– 2 x F-type input for DVB-S/S2/S2X

Outputs
– 1 x HDMI 2.0 (HDCP v1.4 og HDCP v2.2 UHD)
– 1 x SPDIF (optisk)
– 1 x 3.5mm jack (stereo audio)

Connectivity
– Ethernet 10/100 Base-TX
– Wi-Fi 2×2 802.11ac 2.4/5GHz
– Bluetooth v4.1
– 1 x USB 2.0

CPU
– Broadcom BCM7251S (2x ARM Cortex B15 – 12kDMIPS)

Flash memory
– 8 GB (ca 5GB tilgængelige for bruger-applikationer og data)

RAM memory
– 2 GB DDR3

Størrelse
– Bredde: 260 mm, Højde: 40 mm, Dybde: 174 mm

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard