Streamingnyt

Camilla Läckberg og Henrik Fexeus bogsucces bliver til en thrillerserie på Viaplay

Viaplays nye thrillerserie er baseret på bøgerne Box, Kult og den kommende Mirage, der udkommer til efteråret 2023. Bag de bedst sælgende bøger står forfatterne Camilla Läckberg og Henrik Fexues, som også er mentalist. Optagelserne begynder næste år og serien vil være på engelsk. Gunnar Järvstad (Orca, Top Dog, Alex) og den britiske skuespiller Simon Kassianides (Quantum of Solace, Trust No One, The Mandalorian) er ansvarlige for manuskriptet.

– Vi er utroligt spændte og stolte over, at Viaplay vil lave denne serie. Karaktererne Vincent og Mina har fået en fantastisk modtagelse af vores læsere, og vi håber, at seerne vil kunne lide dem mindst lige så meget, når de kommer til at møde dem i serien, siger Henrik Fexeus.

I første del af trilogien præsenteres læserne for politibetjenten Mina Dabiri og mentalisten Vincent Walder. Da en kvinde bliver fundet død i en kiste, der er blevet gennemboret af et sværd, undrer politiet sig. Er det et trylletrick, der er gået galt eller et ekstremt brutalt mord? Politiinspektør Mina beslutter sig for at bruge utraditionelle metoder i efterforskningen og får hjælp fra mentalisten Vincent, som er ekspert i kropssprog og magi. Deres to edgy personligheder skal nu arbejde sammen, men jagten intensiveres, da de indser, at de er på jagt efter en seriemorder. Samtidig bærer både Mina og Vincent på mørke hemmeligheder, som de gør alt for at skjule.

– Vi er meget spændte på optagelserne hos Viaplay, og vi er imponerede over manuskriptet til dette projekt. Vores håb er, at tv-serien bliver lige så populær som bøgerne. Historien ligger vores hjerte nært, så det føles spændende, at den nu får nyt liv hos seerne, siger Camilla Läckberg.

Serien består af tre sæsoner og er produceret af Warner Bros. Executive producer hos Viaplay er Sara Askelöf. Optagelserne starter i 2024.

– Camilla Läckberg står allerede bag nogle af Viaplays største succeser og det er en fordel for os, at hun sammen med Henrik Fexeus nu har fået skabt en ny vinkel i thriller-genren. Bøgerne om Mina og Vincent er straks blevet en international bestseller, der er som skabt til at blive filmatiseret, så det bliver utrolig fedt, at det bliver en realitet hos Viaplay, siger Filippa Wallestam, EVP & Chief Content Officer hos Viaplay Group.

Kilde: Viaplay Group presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard