Streamingnyt

Breaking Bad spin-off “Better Call Saul” kommer på Netflix i 2014

Breaking bad spin off Better Call Saul NetflixNetflix Inc. og Sony Pictures Television har i dag offentliggjort, at ’Better Call Saul’, den længeventede spin-off-serie af ’Breaking Bad’ kommer eksklusivt til alle Netflix-medlemmer i Europa og Latinamerika kort efter tv-premieren i USA i begyndelsen af 2014.

’Better Call Saul’ har Bob Odenkirk i hovedrollen og er medskabt og executive produceret af ’Breaking Bad’-skaberen Vince Gilligan. Serien fortæller historien om advokaten Saul Goodman i årene inden han blev advokat for Walter White. Alt lige fra parkeringsbøder til massemord og finansiel svindel – Saul klarer det hele.

”’Breaking Bad’ er bredt anerkendt som en af de bedste tv-oplevelser i disse nye gyldne tider for tv,” siger Ted Sarandos, Netflix Chief Content Officer. ”Serien har også vist sig at være utrolig populær blandt Netflix’ medlemmer i hele verden. Den her spin-off fortsætter den stærke historiefortælling. Vi er stolte over at samarbejde med Sony Pictures Television om at bringe Saul Goodman ud til vores medlemmer i store dele af verden.”

”Efter den overvældende succes med ’Breaking Bad’ er vi spændte på at fortsætte vores samarbejde med Vince, og også Peter Gould, og vi glæder os over, at fans rundt omkring i verden nu kan stifte endnu bedre bekendtskab med Saul,” siger Steve Mosko, President of Sony Pictures Television.

I fire år har ’Breaking Bad’, som sluttede på AMC sidst i september i år, fulgt Walter White, en kemilærer, der får konstateret terminal kræft. Han begynder at producere metamfetamin for at kunne forsørge sin familie og ender som en ubarmhjertig narkobaron. Serien har vundet ti Primetime Emmy Awards, herunder for Outstanding Drama Series i 2013 og er anset som en af de bedste dramaserier på tv af anmeldere.

I USA og Canada bliver den komplette første sæson af ’Saul’ tilgængelig for Netflix-medlemmer efter det sidste afsnit har været vist på AMC Networks. Aftalen betyder, at Netflix får eksklusive streaming-rettigheder i alle Netflix-lande for ’Saul’.

Kilde: Netflix

I samme kategori

Back to top button