Branche-NytNorlys Nyt

Boxer vil sælge bredbånd via TDC’s kabel-tv-net

Boxer vil ind på nye markeder udover sin tv-forretning. Boxer har omkring 250.000 tv-kunder og nu vil man så til at udbyde bredbånd via TDC’s kabel-tv-net, som når ud til ca. 60 pct. af landets husstande.

“Bredbånd over kabel-tv-nettet bliver første etape i vores nye strategi. TDC har stort set kabel-tv-nettet for sig selv, så der er et hul i markedet, vi vil sætte os på,” siger adm. direktør i Boxer, Ulf Lund til mediet Finans.dk.

Boxer er især fokuseret på markedet i Storkøbenhavn, hvor selskabet ser mulighed for at erobre kunder – primært fra TDC. Boxer er ifølge Finans b.a. inspireret af, at selskabet Hiper på få år fik næsten 50.000 bredbåndskunder, der især kom fra TDC i hovedstaden, inden TDC opkøbte Hiper.

Boxer blev i 2017 købt af SE-koncernen, der i forvejen er en spiller på bredbåndsmarkedet og også ejer landets andenstørste tv-distributør, Stofa.

Boxer vil lancere sit bredbånd inden sommerferien. De er dog ikke klar til at afsløre priserne endnu. Boxer sælger allerede bredbånd via telefonkablerne.

Kilde: Finans

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard