BoxerAntenne-TV

Boxer Play nu også på computer

boxer play pc

Med ?Boxer Play kan man allerede i dag se de tv-kanaler, man har i sit tv-abonnement, på både tablets og smart phones. Nu er det også muligt at bruge Boxer Play på computeren, uanset om det er en PC eller Mac.

Boxer Play kan bruges overalt i Danmark og følger med uden beregning for alle, der i dag abonnerer på Boxers store tv-pakke Boxer MAX. Det samme gælder, hvis man abonnerer på en Boxer tv-pakke og samtidig har Boxer bredbånd.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

Abonnerer man på andre tv-pakker hos Boxer som for eksempel Boxer MINI eller Boxer Flex, kan man tilkøbe adgangen til tv-kanalerne og Boxer Play for 39 kr. om måneden.

Som en helt ny funktion i Boxer Play får man også adgang til den omfattende filmudlejningstjeneste Boxer Bio, der tilbyder mere end 4500 filmtitler. Filmene kan ses på både tablets, smart phones og computere.

Filmene koster mellem 29 og 49 kr. at leje, og beløbet opkræves på den efterfølgende faktura.

Adgangen til Boxer Play på PC eller Mac sker vd, at man benytter samme brugernavn og password, som man har oprettet til mobil/tablet. Har man ikke gjort det, kan man følge vejledningen her. Adgangen til Boxer Play på PC eller Mac findes her.

For at kunne få fuld glæde af Boxer Play har man rent teknisk brug for en forbindelse med min. 4 Mbit/s download, for eksempel i form af et mobildata-abonnement eller adgang til WiFi via en fast bredbåndsforbindelse som fx Boxer Bredbånd. Med et bredbåndsabonnement får man i øvrigt Boxer Play med uden beregning, hvis ikke man ikke allerede har valgt et tv-abonnement med Boxer Play inkluderet.

I samme kategori

Back to top button