Norlys Nyt

Boxer kunder kan se TV 2 Fri og Canal 8 Sport gratis resten af 2013

Boxer_logoBoxer udvider som vi tidligere har skrevet kanalpaletten med TV 2 Fri og Canal 8. I dag melder Boxer at de begge kan modtages af alle Boxers kunder indtil nytår uden beregning.

– Vi er rigtig glade for at byde velkommen til to nyskabelser på det danske tv-marked. Vi har set de to kanaler an i et stykke tid, så vi er trygge ved, at begge kanaler vil blive modtaget med glæde af vores kunder, siger Steen Ulf Jensen, adm. direktør for Boxer TV A/S.

TV 2 Fri er TV 2s nyeste kanal. Med kanalens eget udtryk sendes ”slow-tv”, hvor man skruer tempoet ned i forhold til de fleste andre tv-kanaler. Her fokuserer man på det nære, på livsstil, hus og have, mad og opskrifter, dyr og natur samt hobby og fritid.

Canal8 Sport er som navnet siger en ren sportskanal. Den sender foruden en ugentlig kamp fra Superligaen, den italienske Serie A, Europa League, halvdelen af spanske La Liga, Æresdivisionen (hollandsk fodbold), tennis, motorsport og meget andet.

TV 2 Fri og Canal 8 kommer begge til at indgå i Boxers store tv-pakke – Boxer MAX – hvor man sammen med DRs kanaler får adgang til lige omkring 40 tv-kanaler i alt. Øvrige Boxer-kunder kan supplere deres nuværende tv-pakker med enten den ene eller begge de to nye kanaler, som hver især kan købes enkeltvist til en eksisterende tv-pakke.

– De nye tv-kanaler vil yderligere styrke Boxers stærke fleksible frit-valg koncept – af den simple grund, at enhver selv kan afgøre, om man ønsker at supplere sin nuværende tv-pakke med én eller begge de to nye kanaler.Dog får man med den største tv-pakke Boxer MAX altid alle kanaler, fortæller Steen Ulf Jensen.

Mens Canal8 Sport bliver distribueret i en almindelig SD-kvalitet, vil TV 2 Fri komme i HD, og begge kan altså ses af alle Boxer-kunder frem til nytår uden beregning.

Man kan synes at sporten havde fortjent HD kvalitet frem for TV 2 Fri måske, men sådan er det altså.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard