Boxer TV – det gode vejr kan give signalforstyrrelser
Lige nu er der højtryk over Danmark. Det giver dejligt sommervejr. Det betyder desværre også, at radio- og tv-signaler rækker længere end normalt. Boxer kunder kan lige nu opleve, at man periodisk bliver forstyrret af signaler fra vores nabolande, Sverige, Norge og Tyskland. Man kan eksempelvis i øjeblikket fange svensk radio fra Århus og tysk tv fra Sjælland – og det er ikke normalt.
SKER DET HVER GANG DER ER GODT VEJR?
Nej, heldigvis er der ikke en direkte kobling mellem godt vejr/højtryk og problemer med at modtage radio- og tv-signaler. Der skal også andre faktorer til, eksempelvis andre atmosfæriske forstyrrelser. Sidst, vi oplevede en lignende situation, var i 2018, hvor det kun varede en enkelt dag.
HVOR LÆNGE VARER DET?
Det kan vi ikke sige med sikkerhed, da det afhænger af vejret. Oftest varer problemet dog kun ved i få dage – og kun i dele af de pågældende dage – da der som sagt også skal andre faktorer til.
Boxer Play er naturligvis ikke berørt af forstyrrelserne, og du kan se alle dine kanaler her.