TV-Nyt

Borgen på DR1 med ti nye afsnit fra den 25. september

DR har allerede kørt en del trailere for sæson 2 af Borgen og nu ligger det også fast, hvornår de 10 nye afsnit bliver vist.

Borgen sæson 2 starter på DR1 og i HD på DR HD fra den 25. september.

Borgen sæson 2 starter 25. september på DR1I den nye sæson besøger statsminister Birgitte Nyborg, i skikkelse af Sidse Babett Knudsen, de danske tropper i Afghanistan. Foto:Mike Kollöffel, DR

 Birgitte Nyborg har nu siddet som statsminister i Danmark i 2 år. De private omkostninger har været store, og hun skal forsøge at opbygge en hverdag som fraskilt mor og minister. Politisk har hun tilkæmpet sig respekt fra både modstandere og alliancepartnere i tinget, men det bliver stadig mere vanskeligt at fastholde samarbejdet i regeringen. Danmarks deltagelse i internationale krige og centrale politiske spørgsmål om velfærdssamfundet splitter tinget og tvinger hende til at indgå stadig mere skrøbelige forlig. Presset vokser til sidst til et niveau, hvor hun kommer i tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre at bevare magten og samtidig bevare sig selv.

I 2. sæson møder vi Katrine Fønsmark som stjernejournalist på Ekspres, hvor hendes syn på etik, moral og journalistik udfordres i mødet med chefredaktør Michael Laugesen (Peter Mygind). Katrine kommer stadigt længere fra idealerne, der prægede hende ved seriens begyndelse, men finder et fagligt og personligt holdepunkt i sin gamle TV1-kollega Hanne Holm (Benedikte Hansen).

Kasper Juul fortsætter sit professionelle virke som spindoktor for Birgitte Nyborg i Statsministeriet, og privat forsøger han at finde ro og lægge bånd på sine indre dæmoner i forholdet til sin nye kæreste Lotte (Rikke Lylloff).

Kilde:DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard