Streamingnyt

Børnebiffen.dk – Nyt streamingsite til de yngste

DBC Digital og Filminstituttet står bag det nye danske streamingsite Børnebiffen.dk. Her kan 400 korte kvalitetsfilm til de 3-7-årige og deres voksne ses gratis online.

En del småbørnsforældre kender allerede konceptet Børnebiffen fra deres bibliotek, lokale biograf eller Cinemateket i København. Her kan de yngste børn og deres voksne se kortfilm, som er særligt udvalgt til målgruppen. Kvalitet er i højsædet, og filmene er valgt ud fra et princip om, at de skal være i øjenhøjde med børnene og passe til deres alder.

Nu får de yngste og deres familier en ny mulighed, nemlig at se Børnebiffen sammen hjemme i sofaen. Det er gratis, og man skal – ligesom på Filmstriben – bruge bibliotekslogin for at se filmene. Men til forskel fra Filmstriben er der ingen begrænsninger på, hvor mange film man kan se på Børnebiffen.dk.

Børnebiffen.dk rummer ved sin åbning 400 film, og der vil løbende komme flere til. Filmene er fra både Danmark og mange andre lande, blandt andet Tyskland, Sverige, Slovakiet, Frankrig, Spanien, Australien og Sydkorea.

Børnebiffen.dk er udviklet i et samarbejde mellem Filminstituttet og DBC Digital. Man kan se Børnebiffen.dk på computer, smartphone og tablet.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard