Streamingnyt

Børn på 16 hospitaler over hele Norden får nu glæde af Disney+

Disney fortsætter sit engagement i børns sygdomspleje ved at tilbyde Disney+ til 16 partnersygehuse i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Håbet er at mindske frygt og angst blandt unge patienter og deres familier under hospitalsophold.

I håb om at kunne mindske frygt og nervøsitet under et hospitalsbesøg bliver det nu muligt at se streamingtjenesten Disney+ på børneafdelinger ved 16 partnerhospitaler i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Eksempelvis på Rigshospitalet i København, Uusi Lastensairauala i Helsinki, Oslo Universitetssykehus i Oslo samt Astrid Lindgrens Barnsjukhus i Stockholm.

Denne nyhed er resultatet af to pilotprojekter foretaget dels i USA og dels i Europa 2020/2021. Projekterne omfattede interview med børnepatienter, legeterapeuter og børnelæger. Og alt sundhedspersonale, der var involveret i pilotprojekterne, var enige om, at Disney+ gjorde en positiv forskel for børnenes oplevelse, og de ønskede, at tjenesten skulle udbredes til flere hospitaler.

– Jeg er glad for og stolt over, at vi kan tilbyde unge patienter og deres familier gratis adgang til Disney+ på et tidspunkt, hvor de har mest brug for den glæde og trøst, som vores film og shows kan give dem. Jeg kan ikke forestille mig noget sted, hvor Disney+ kan gøre større gavn, siger Hans van Rijn, SVP og Country Manager for the Walt Disney Company Nordic.

Disneys engagement i børnehospitaler begyndte med Walt Disney selv. Walt Disney inviterede ofte Disney-figurer og animatorer med ud til børneafdelinger for at opmuntre indlagte børn.

I 2018 besluttede Disney at donere 100 millioner dollars til børnehospitaler rundt om i verden. Siden da har mere end 750 hospitaler samarbejdet med Disney om aktiviteter under hospitalsopholdet, der har til formål at skabe ro og tryghed samt styrke børnenes følelsesmæssige robusthed. Og på Disney+ Day i november sidste år annoncerede Disney, at børneafdelinger på partnersygehuse i over 30 lande ville få gratis adgang til Disney+.


Danske hospitaler med Disney+ til børnepatienterne

Lukashuset                                                                                       Danmark
Rigshospitalet                                                                                   Danmark
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup                             Danmark
Hvidovre Hospital                                                                              Danmark

Kilde: Disney+ presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard