TV-Nyt

Bedste søndag for TV 2 Zulu

Comedy-Galla-Rasmus-Bjerg
Foto: Per Arnesen / TV 2

Søndagens programudbud på TV 2 ZULU – især ’Zulu Comedy Galla 2014’ og ’Zulu BFF’ – gik rent ind i kanalens målgruppe og gjorde søndagen til ZULUs bedste dag nogensinde blandt de 15-40-årige.

Søndag fra klokken 21.00 og frem til midnat var TV 2 ZULU suverænt Danmarks mest sete kanal blandt de 15-40-årige med dobbelt så mange seere som nummer to, TV 2.

Samtidig trak søndagen og de tre første dage af ZULUs comedyfestival så mange seere til skærmen, at sidste uge blev kanalens bedste uge blandt de 15-40-årige.

Over 20 procent flere galla-seere end i 2013
Blandt alle danskere havde ’Zulu Comedy Galla’ 357.000 seere – det tredjehøjeste til gallaen nogensinde og 66.000 flere seere – svarende til over 20 procent flere – end i 2013.

Blandt de yngre danskere var gallaens share i målgruppen så høj som 39 procent, mens det nyskabende ’Zulu BFF’, der blev sendt efter gallaen, holdt en share på 34 procent blandt de 15-40-årige.

– Vi har over det seneste halve år arbejdet hårdt på at eksekvere den strategi, vi lagde for ZULU ved årsskiftet. Vi har fokuseret på at blive dén danske indholdsleverandør, der – på tværs af platforme – bedst leverer funktionaliteten Sjov. Vi havde planlagt det til at kulminere i går på en stærk søndag, som også kunne være affyringsrampen for en efterårsplan, som vi er virkelig stolte over. Vi havde ikke drømt om, at det kunne gå så godt, så vi er virkelig på toppen over, at det hele lykkedes på så imponerende vis, siger kanalchef Sune Roland Jensen, TV 2 Networks.

At være til stede, hvor målgruppen er
Samtidig med at TV 2 ZULU på skærmen viser stor comedy 11 dage i træk, gennemføres Zulu Comedy Festival i samme periode med knap 200 arrangementer på scener i København og Aarhus.

– Søndagen viser – både på seertal og på tweets, likes og online-videoafspilninger – at ZULU har en helt særlig plads i målgruppens hjerter. En væsentlig del af forklaringen er, at vi så gennemført er til stede alle vegne, siger Sune Roland Jensen og fortsætter:

– Vi har lige afsluttet en virkelig velbesøgt ’Zulu Sommerbio’ over det meste af Danmark, vi er i fuld gang med ’Zulu Comedy Festival’, søndag 7. september skyder vi det sidste ’Zulu The Color Run’ i gang, og i går launchede vi med ’Zulu BFF’ den mest ambtiøse app til et tv-program, som Danmark endnu har set. At være til stede dér, hvor målgruppen er, er en forpligtelse, vi tager meget alvorligt og arbejder dedikeret med, og vi er kun lige begyndt. Det er en superspændende tid, vi er midt i, og vi elsker alle vores nye muligheder, siger Sune Roland Jensen.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard