Sofia Helin, Tobias Santelmann og Kyle MacLachlan er på rollelisten i serien Atlantic Crossing. Serien er baseret på virkelige hændelser og viser den norske kronprinsesse Märthas flugt fra Norge til USA under Anden Verdenskrig. Mens hendes ægtemand, Kronprins Olav, flygter til Storbritannien, hvor han kæmper for de allierede.
Under sit ophold i USA får kronprinsessen et nært forhold til den amerikanske præsident Roosevelt og hans hustru Eleanor.
Märtha griber muligheden for at påvirke præsidenten på et tidspunkt, hvor de allierede desperat har brug for USA’s hjælp i kampen mod Hitler.
Kyle MacLachlan spiller rollen som amerikansk præsident, mens den norske kronprinsesse spilles af Sofia Helin, som tidligere har spillet Saga i dansk-svenske ‘Broen’.
Tobias Santelmann har rollen som prins Olav. Kong Haakon spilles af danske Søren Pilmark.
Serien er en koproduktion mellem bl.a. NRK, DR og SVT, og de otte episoder, som serien indeholder, har haft et stort budget bag sig.
Atlantic Crossing har premiere på DR1 søndag 7. februar kl. 20:00, herefter følger én episode hver søndag. Alle afsnit kan streames på DR TV fra 5. februar.
Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag