Streamingnyt

April på C More Play

c more play logoTHE RED ROAD – Sæson 2. Premiere 3. april.

Sundance TVs thrillerserie The Red Road præsenterer to vidt forskellige billeder af dagens USA, synliggjort gennem konflikten mellem sheriffen Harold Jensen (Martin Henderson) og Phillip Kopus (Jason Momoa), som tilhører landets oprindelige befolkning. Kopus er netop blevet løsladt fra fængslet med fodlænke, og Lenape-stammen er blevet godkendt af regeringen, hvilket gør, at Harold får en særdeles svær opgave overfor den øvrige befolkning, for at det hele ikke skal eksplodere. Sæson to har seks afsnit og samme dag som den har premiere, bliver hele sæson et tilgængelig.

GAME OF THRONES – Sæson 5. Premiere 13. april.

HBOs største successerie er tilbage! Jon Snow (Kit Harington) forsøger at styre temperementerne hos vagtstyrken Nights Watch og Stannis Baratheon (Stephen Dillane). Cersei (Lena Headey) agter at beholde magten i King’s Landing. Jaime (Nikolaj Coster-Waldau) begiver sig ud på en hemmelig mission, og Arya (Maisie Williams) leder efter en ny ven. Tyrion (Peter Dinklage) finder et kald, og Daenerys (Emilia Clarke) indser, at kontrollen over Meeren har sin pris. Blandt nye medvirkende ses Jonathan Pryce og Keisha Castle-Hughes. Sæsonen har ti afsnit.

SILICON VALLEY – Sæson 2. Premiere 13. april.

Mike Judge står bag HBOs komedieserie om håbefulde computernørder i teknikkens mekka. Richard (Thomas Middleditch), Erlich (T.J. Miller), Jared (Zach Woods), Gilfoyle (Martin Starr) og Dinesh (Kumail Nanjiani) er slået igennem, men deres tilværelse bliver kompliceret af juridiske problemer samt skumle planer, som konkurrenten Gavin Belson (Matt Ross) står bag. Sæsonen har ti afsnit.

VEEP – Sæson 4. Premiere 13. april.

I fjerde sæson af Armando Iannuccis politiker satire fra HBO er Selia Meyer (Julia Louis-Dreyfus) endelig blevet USA’s præsident. Men hvor længe? Rollen har givet Louis-Dreyfus tre Emmystatuetter på stribe, Tony Hale har fået en Emmy for indsatsen som Selinas højre hånd og i ensemblet ses også Anna Chlumsky, Matt Walsh, Sufe Bradshaw og Gary Cole. Sæsonen, som har ti afsnit, har gæsteoptrædener fra Hugh Laurie og Patton Oswalt.

TURN – Sæson 2. Premiere 14. april.

AMCs spiondrama udspiller sig på Long Island, som er okkuperet af briterne under den amerikanske frihedskrig. Siden Abe Woodhull (Jamie Bell) startede spiongruppen Culper Ring sammen med Benjamin (Seth Numrich), Caleb (Daniel Henshall) og Anna (Heather Lind), er kampen for frihed blevet mere intens, og George Washington (Ian Kahn) slår hårdt ned på forrædere, som lukrerer på revolutionens udfald. Sæson to, som har ti afsnit, indledes med et dobbeltafsnit samtidig med, at hele den første sæson bliver tilgængelig.

I samme kategori

Back to top button