Apple TV Nyt

Apple TV giver grønt lys til mere Shrinking – Sæson 4 på vej

Apple TV+ har i forbindelse med premieren på sæson 3 annonceret at den populære komedieserie Shrinking, også får en fjerde sæson.

Serien har Emmy-nominerede Jason Segel i hovedrollen samt den prisvindende Harrison Ford. Også Christa Miller, Emmy-nominerede Jessica Williams, Luke Tennie, Emmy-nominerede Michael Urie, Lukita Maxwell og Ted McGinley vender tilbage i den nye sæson.

Sæson 3 af Shrinking har premiere 28. januar, hvorefter nye afsnit udkommer hver onsdag frem til 8. april 2026.

Serien følger en sørgende terapeut (Segel), der begynder at bryde med reglerne og fortælle sine klienter præcis, hvad han mener. Ved at se bort fra både faglig træning og etik ender han med at skabe store og kaotiske forandringer i andres liv – og i sit eget.

I den aktuelle sæson 3 vender gæstestjernerne Brett Goldstein, Damon Wayans Jr., Wendie Malick og Cobie Smulders tilbage. Derudover tilføjes Jeff Daniels samt den prisvindende skuespiller og aktivist Michael J. Fox, sammen med Candice Bergen, Sherry Cola og Isabella Gomez.

Shrinking produceres for Apple TV+ af Warner Bros. Television i samarbejde med Bill Lawrences Doozer Productions. Blandt seriens executive producers er Bill Lawrence, Jason Segel og Brett Goldstein sammen med blandt andre Neil Goldman, James Ponsoldt og Liza Katzer.

Kilde: Apple presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard