Apple TV Nyt

Apple TV bestiller ny actionthrillerserie med James Marsden

Apple TV har netop annonceret at de udvider deres serieudbud med actionthrilleren Disavowed med James Marsden i hovedrollen.

Serien er skabt af manuskriptduoen Art Marcum og Matt Holloway, der blandt andet står bag Iron Man og Uncharted.

James Marsden spiller tidligere CIA-agent

James Marsden skal spille CIA-veteranen Brad Griffin, der pludselig bliver fyret midt under jagten på en lejemorder, som står bag drabet på en kollega.

Efter at være blevet udstødt af efterretningstjenesten beslutter Griffin sig for selv at gå efter dusøren på 15 millioner dollar, som er udlovet for at finde morderen.

Produceres af holdet bag “Pachinko”

Serien produceres af Apple Studios i samarbejde med Blue Marble Pictures, der tidligere har stået bag Pachinko.

Ud over Marsden fungerer både Marcum og Holloway også som executive producere på serien sammen med Tom Spezialy.

Kilde: Apple presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard