Branche-Nyt

Antallet af husstande uden tv falder ikke mere

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens netop offentliggjorte rapport ’Mediernes udvikling i Danmark’ var det 15 procent af alle husstande, der i 2019 ikke ejede et traditionelt fjernsyn – og det er præcis det samme tal som året forinden. Tendensen de seneste år har ellers været at Efter  at flere og flere husstande de seneste år har fravalgt at have et TV-apparat tilsluttet derhjemme.

Op igennem 2010’erne voksede antallet fra tre procent husstande uden et tilsluttet fjernsyn i 2011 til 15 procent nu. Og alene fra 2017 til 2018 tog andelen et hop på fire procentpoint.

Måske noget overraskende så noterer Slots- og Kulturstyrelsen i rapporten at der er flere unge enlige eller par uden børn, som har et TV-apparat med TV-signal tilsluttet.

Hvor det i 2018 var 57 procent af alle unge enlige og unge par uden børn, der ikke havde mindst ét TV-apparat tilsluttet, er tallet faldet otte procentpoint til 49 procent i 2019. Med andre ord er der nu igen flere, der har et traditionelt TV i stuen eller køkkenet, end der er unge, der ikke har.

Til gengæld konkluderer Slots- og Kulturstyrelsen at flere forældre med hjemmeboende børn har valgt ikke at have et tilsluttet TV i hjemmet. For eksempel er andelen hos forældre med hjemmeboende børn over 12 år, der ikke har et TV tilsluttet i hjemmet steget fra 10 procent i 2018 til 13 procent i 2019.

I samme kategori

Back to top button