Streamingnyt

Love Life

- Anna Kendricks nye HBO Max serie på C More fra 14. juni

Den amerikanske HBO’s nye streamingtilbud HBO Max er lanceret med serien Love Life der er skabt og har Anna Kendrick i hovedrollen. Love Life bliver her i Norden vist på [CMore], der har premiere på serien fra 14. juni. Her vises de to første afsnit.

Af det kan vi således konkludere, at nye HBO Max titler ikke automatisk havner på HBO Nordic her i Danmark.

Love Life er en romantisk komedieserie om den unge Darby (Anna Kendrick), én af mange New York-singler, der drømmer om at finde ægte kærlighed. Love Life tager sin begyndelse i 2012, da den identitetssøgende Darby bor sammen med sine karismatiske venner Sara, Jim og Mallory. Hendes mangeårige jagt på den eneste ene er kun lige begyndt, og hver episode fortæller historien om en ny person, Darby møder på sin vej.

Serien er på 10 afsnit.

Afsnit 1: Den unge New Yorker Darby får benene slået væk under sig, da hun møder Augie Jeong til en festlig karaoke-aften. Efter flere dages venten ved telefonen, kommer Augies opfølgende sms endelig – snart befinder Darby sig i et fast forhold.

Afsnit 2: Et år er gået, da Darby forelsker sig i sin tidligere chef Bradley, der lige er blevet skilt. Darby føler sig kaldet til at forfølge sin gamle drøm om at blive fotograf, men opdager snart, hvor tidskrævende det er at være Bradleys kæreste.

Afsnit 3: Da Darby støder på en gammel flamme og hans nye kæreste, bruger hun den halve nat på forfølge den nye pige på de sociale medier. Samtidig inviterer Sara Darby med til en tagfest, hvor hun falder for den overentusiastiske romantiker Danny.

[CMore14dagegratis]

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard