TV-Nyt

Anders W. Berthelsen interview om TV 2 serien DNA der starter i aften

DNA’ får premiere på TV 2 og TV 2 PLAY i aften mandag 9. september klokken 20.00. Her kan du læse lidt om Anders W. Berthelsens oplevelser med sin rolle i serien.

Du har hovedrollen i TV 2s nye krimiserie ‘DNA’ efter mest at have lavet spillefilm de senere år.  Hvordan er det at være ’tilbage’ i en tv-serie?

Det, at vi har otte timer til at fortælle historien i – i modsætning til de ca. to timer, en spillefilm normalt varer, gør, at vi kan nå at fortælle lidt flere detaljer. I det her tilfælde klæder det historien rigtig godt, da det er en meget kompliceret og følsom sag, som Rolf, hans familie og kollegaer bevæger sig ind i.

I serien spiller du politimanden Rolf, der er knækket af en personlig tragedie og plaget af sorg og skyld, men som genfinder håbet. Hvordan har du forberedt dig til rollen?

For nogle år siden mødtes jeg med seriens forfatter Torleif Hoppe, der var i gang med at skrive ‘DNA’. I flere timer sad vi sammen, hvor han fortalte om historien og om Rolf, og her startede jeg stille og roligt med at stykke karakteren sammen. Mit billede var ret hurtigt, at Rolf skulle være en mand, der var introvert og eftertænksom, og derfra var det ind og lede i det indre bibliotek og pille ned fra hylderne af følelser, billeder og observationer, og få det til at passe med instruktøren og forfatterens og min egen ambition.

Serien er optaget i både Danmark og udlandet, og du spiller blandt andet overfor Charlotte Rampling. Hvordan har det været at være en del af et internationalt hold?

Charlotte Rampling! Ja, hvor skal jeg næsten starte. Charlotte Rampling er en legende, hun er en ener, og sindssygt dygtig, og det har været en kæmpe ære og fornøjelse at få lov til at spille sammen med hende. At arbejde med et internationalt hold er udfordrende, inspirerende og giver en kant til serien, som jeg synes, er virkelig spændende.

Kilde: TV 2 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard