TV-Nyt

Amin Jensen sketchshow på dk4

Amin JensenI anledning af Amin Jensens 20-års jubilæum sender dk4 et sketchshow, som ikke tidligere er set på TV.

På lørdag d. 12. okt. blænder dk4 op for første afsnit af sketchshowet ”Hr. og fru Jensen’s kabelpakke”, hvor man kan glæde sig til at møde Pernille Schrøder, David Owe, Anders Bircow, Amin Jensen og mange flere.

Man kan bl.a. opleve Amin Jensen i karakterer som børnevært, ambulanceredder og ikke mindst som hr. Jensen, der sidder med sin kone, Jonna (Pernille Schrøder), i en lille lejlighed i København og zapper mellem TV-kanalerne. I løbet af aftenen får hr. og fru Jensen besøg af en gæst, som kommer forbi og får en kop kaffe.

I første program er det David Owe, der er gæst i den lille lejlighed, og fru Jensen er nysgerrig for at høre, om David Owe er en god handyman, og om han har nogle ar på kroppen, som hun må se. Hr. Jensen er faktisk ikke specielt interesseret i at møde David Owe – han vil hellere se noget TV. Seerne kommer til at opleve komik og satire i en kombination med talkshow, som ikke før er set.

”Hr. og fru Jensen’s kabelpakke” har premiere lørdag d. 12.okt. kl. 20.30 på dk4.

Kilde: dk4 presse

I samme kategori

Back to top button