Ambitiøst efterår på TV 2
TV 2 byder i efteråret på endnu mere profilerede programmer og på et højt ambitionsniveau inden for både underholdning og fakta. TV 2 lægger bl.a. fokus på en nyskabende tirsdag med en ny udgave af “Toppen af poppen” og af “Stjernerne på slottet” samt på torsdagens nye programserie “Mormors bordel” med de energisk debatterende Suzanne Bjerrehuus og Karen Thisted.
Fredag byder endnu en gang på direkte underholdning fra kl. 20-23, og succesen i den sene aftenflade late prime udbygges med både nye programmer og populære kendinge.
– Det er en spændende og ambitiøs efterårsplan, hvor vi blandt andet introducerer en nyskabende tirsdag aften med en ny sæson af “Toppen af poppen” i den bedste sendetid. Vi bygger også videre på andre nye hits som “Stjerner-ne på slottet” og “BS & Basserne”, og så har vi nogle spændende nye programserier på vej, hvor jeg bl.a. glæder mig til “Mormors bordel”, siger TV 2s programdirektør, Palle Strøm, og fortsætter:
– Vores live-fredag med en ny omgang “Vild med dans” og Danmarks største comedy-programmer “Live fra Bremen” og “Den blinde vinkel” er jeg selvfølgelig stolt over at servere. Seerne kan også glæde sig til et efterår, hvor vi fortsætter med at udvikle bl.a. den sene aftenflade, hvor samfundsvæsentlige begiven-heder som især det kommen-de folketingsvalg og ti-året for terrorangrebet 11. september vil fylde TV 2-fladen, og hvor fodboldlandsholdets EM-skæbne afgøres på TV 2. Alt i alt er det en efterårsplan, som vi på TV 2 er stolte af.
“Toppen af poppen” i primetime
Mandag holder TV 2 traditionerne i hævd med seermagneterne “Hvem vil være millionær?” og kriminalmagasinet “Station 2” samt reportageprogrammer fra “Station 2”-redaktionen.
Tirsdag viser TV 2 en ny sæson af “Toppen af poppen”, der denne gang sendes i den bedste sendetid og er delt i to episoder. De otte musikere, som seerne kan komme helt tæt på i efteråret er Søs Fenger, Joey Moe, Anne Linnet, Brødrene Olsen, Lina Rafn, Rasmus Nøhr og Sys Bjerre – og seerne kan blandt andet glæde sig til at høre Anne Linnets version af Brødrene Olsens Grandprix-vinder “Smuk som et stjerneskud” eller Joey Moes version af Søs Fengers megahit “Inderst inde”.
Tirsdagene byder også på en ny sæson af “Stjernerne på slottet” og af “BS & Basserne”, som fik en meget flot modtagelse hos seerne i efteråret 2010, samt nye reportager i “Alarm 112”.
Onsdagen byder fortsat på drømme, drama og dating i de kendte og populære programserier “Liebhaverne”, “Desperate Housewives” og “Dagens mand”. Hertil kommer den nye, gribende programserie “Tak fordi du reddede mit liv” om helte og om de personer, heltene fik reddet fra døden.
Stærk torsdag med “Mormors bordel”
TV 2s torsdage byder blandt andet på premiere på den nye, stærke programserie “Mormors bordel”, hvor Karen Thisted og Suzanne Bjerrehuus rejser dybt ind i prostitutionsbranchen for at undersøge, om købesex skal forbydes.
Karen og Suzanne diskuterer, så det brager, for de er vildt uenige om, hvad man skal gøre ved prostitution. Karen vil forbyde købesex ligesom det er i Sverige, mens Suzanne mener, man i stedet skal gøre arbejdsforholdene bedre for de prostituerede.
Herudover byder torsdagene på TV 2s stærke dokumentar- og reportageprogrammer “Operation X”, “Ultimatum”, “Danmark ifølge Bubber”, “CPH – Lufthavnen”, “Ugen hvor kvinderne byttede mænd” samt “Razzia”, der i efteråret følger både SKAT og Fødevarestyrelsens kontrolbesøg.
Fredage med live-tv
Fredag aften sender TV 2live-underholdning fra kl. 20.00 og helt frem til ved 23-tiden. “Vild med dans” bliver igen danskernes store fredagsunderholdning kombineret med sketchshowet “Live fra Bremen” og det satiriske program “Den blinde vinkel” med Lasse Rimmer som vært.
Lørdag og søndag aften er filmaftener på TV 2, og lørdag vender “Bingo Banko” tilbage med nye, store præmier.
Stærke programmer i late prime
Også flere af de programmer, som har sikret TV 2 betydelig seerfrem-gang i den sene aftenflade (late prime), vender tilbage i den sene aftenflade i efteråret.
Det gælder “Station 2 – Politirapporten”, som denne gang følger politiets arbejde i det syd- og sønderjyske område, reportageprogrammer fra Skagen og det daglige, satiriske show med Anders Breinholt, “Natholdet”. Late primebyder også på to nye programserier, nemlig reportageserien “Campisterne” samt en dansk udgave af programmet “Cash Cab”.
Valgdrama og fodboldskæbne
NYHEDERNE er også i efteråret klar til at levere op til 14 daglige nyhedsprogrammer til danskerne. Desuden byder TV 2 på et særligt fokus på ti-året for terrorangrebet på USA 11. september 2001 – og naturligvis en omfattende dækning af folketingsvalget på både TV 2 og TV 2 NEWS.
Og så sender TV 2Danish Music Awards, som finder sted lørdag 5. november.
“Go’ morgen” og “Go’ aften Danmark” fort-sætter med at pryde TV 2s programflade, og fra sportens verden byder efteråret på bl.a. Danmarks to afgørende EM-kvalifikationskampe mod Norge og Portugal samt måske et EM-playoff-opgør.
TV 2 transmitterer også boksestævner i TV 2 Fight Night, ugens mest interessante håndbold-kamp i de danske ligaer, og så er TV 2 traditionen tro tilbage med “Dansk Fodbold Award”.
Kilde: TV 2 Nyt