Amazon Prime Video bliver lanceret i Danmark i dag
Amazon har i dag annonceret, at Amazon Prime Video nu er tilgængeligt for brugere i mere end 200 lande. Brugerne kan nu nyde populære, nye shows og serier som The Grand Tour med de tre populære værter Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May, som i skrivende stund har en imponerende 9,4-rating på IMDb baseret på over 20.000 stemmer.
Intro Pris
Brugere i nye Prime Video lande som Danmark kan tilmelde sig tjenesten til en introduktionspris på knap 25 DKK ($2,99/2,99 €) per måned for de første seks måneder, som endda starter med en 7-dages gratis prøveperiode på PrimeVideo.com.
Herefter bliver prisen 45,- / måned.
Danske brugere kan se frem til prisvindende Amazon Original Series som The Man in the High Castle, Transparent, Mozart in the Jungle, Tumble Leaf og mange flere.
Brugere kan tilmelde sig Prime Video på PrimeVideo.com og se indholdet på Android- og iOS telefoner samt tablets, Fire tablets og populære Smart TV’s fra LG og Samsung.
”Vi er utroligt glade for at kunne annoncere, at fans i hele verden fra i dag får adgang til Prime Video,” fortæller Tim Leslie, International Vice President hos Prime Video. ”The Grand Tour og andre anmelderroste Amazon Original Series som Transparent, Mozart in the Jungle og The Man in the High Castle er sammen med en masse populære Hollywood-film og tv-serier nu tilgængelige til en introduktionspris på kun $2,99 pr. måned. Og det er særligt spændende, fordi vi først lige er begyndt.”
Det skal du se
Brugere af Amazon Prime Video kan se frem til at opleve den største præmiere nogensinde på Prime Video, The Grand Tour.
Derudover lancerer Amazon Prime Video en del nyt indhold løbende. Følg i vores Amazon Oversigt her
Sådan fungerer Prime Video
Brugere kan se Amazon Prime Video på engelsk med franske, italienske, portugisiske og spanske undertekster, og dubbede versioner er også tilgængelige på et bredt udvalg af titlerne. Brugere kan tilgå indholdet via en Amazon Prime Video-app når som helst på Android og iOS telefoner, tablets, Fire tablets og populære Smart TV’s fra LG og Samsung – eller online på PrimeVideo.com. Brugere kan også downloade alle film og tv-serier for at tilgå indholdet offline, og det betyder, at man kan se indholdet i toget, på flyet og alle andre steder uden ekstra omkostninger.
Prime Video brugere kan desuden regulere, hvor meget data de ønsker at bruge, når de streamer eller downloader. Det gøres ved at vælge mellem tre kvalitetsindstillinger: God, bedre eller bedst. Alle tre indstillinger anvender Amazon Prime Videos topmoderne video-komprimeringsteknologi til at minimere dataforbruget uden at reducere den visuelle kvalitet. Amazon Prime automatiserede teknologi vælger desuden de optimale streaming-konfigurationer for brugeren, baseret på brugerens enhed, placering og internetudbyder. Det betyder bedre kvalitet og færre afbrydelser, hvis internetforbindelsen ikke er optimal.
Pris
Brugere i nye Prime Video lande som Danmark kan få adgang til tjenesten til en indledende pris på knap 25 DKK ($2,99/2,99 €) per måned for de første seks måneder. Besøg PrimeVideo.com for at påbegynde den gratis 7-dages prøveperiode.
Kilde: Amazon presse