Allente

Allente klar med Android TV beta app

Selv om Allente længe har været at finde på Apple TV, og deres nyeste tv-bokse er baseret på Android TV platformen, så kommer Allente først nu med en Android TV app i beta.

Allente’s app til Android platformen (Smartphone / Tablet) har været ude længe, og denne har også Chromecast mulighed, men mange har også efterspurgt en egentlig Allente app til Android TV platformen, som den nye Chromecast med Google TV, eller de mange Android TV medieafspillere, der er på markedet.

Allente beta app’en har vi hentet i Google Play på vores Nvidia Shield TV for at tjekke hvor langt man er nået, og vi kan konstatere, at der mangler en del endnu.

Allente beta app’en til Android TV er i sin nuværende udgave med live tv og arkiv indhold fra tv-kanaler. Der er således ikke, som på Allente Android Smartphone app’en, sektioner for de streaming sektioner Allente tilbyder som f.eks. Paramount+ og C More. En TV-Guide er der heller ikke at finde indtil videre.

Hovedsiden på Allente beta App’en til Android TV er således opbygget med Vises netop nu, Mest sete fra ugearkiv, Mest set det seneste døgn og Kanaloversigt.

Allente App beta Android TV indstillinger

Indstillingsmuligheder er tilgængelig for lyd og undertekster. Log ind sker via browser link på en anden enhed.

Læs også

I samme kategori

Back to top button