Allente

Allente kanalændringer – 7 kanaler lukkes snart

Allente har netop meldt ud, at de tilføjer den nye børnekanal Moonbug, men marts bliver også et farvel til nogle kanaler.

På deres danske kundeservice side kan man læse at det fra 7. marts er slut med nyhedskanalen France 24.

Sådan skriver Allente:

For at kunne sikre et attraktivt udvalg af kanaler i vores TV-pakker, vurderer vi løbende vores udbud. Som en naturlig følge deraf, vil kanaler, som vi kan se, at meget få kunder ser, blive udskiftet med andre kanaler. Derfor har vi valgt at fjerne kanalen France 24 fra og med 7. marts 2024.

I april og maj lukkes der dog endnu flere kanaler. Det er oplysninger som allerede er tilgængelige nu på Allente.no / Allente.se og som skulle komme online på Allente.dk i løbet af dagen, oplyser Allente til DIGITALT.TV.

Discovery Science, Animal Planet og børnekanalen Cartoonito lukkes 2. april.

Motorsport kanalen Motorvision lukkes ned 3. april.

TV-kanalerne HISTORY og HISTORY 2 lukker ned 2 maj.

Der er dog ikke kun tale om kanallukninger.

Allente har for få dage siden meldt at de tilføjer børnekanalen Moonbug. Det ser ud til at være fra 18. marts.

Også musikkanalen Mezzo meldes klar hos Allente fra 18. marts. Kaanlen byder på klassiske musikfestivaler fra hele Europa, jazzbegivenheder og koncerter fra blandt andre operaen i Paris, La Scala i Milano og New Yorks Metropolitan Opera. For dem, der elsker verdensklasse musik og dans, er Mezzo et velkomment tilføjelse. Indholdet bliver lanceret hos Allente i både Sverige, Norge, Danmark og Finland.

I forbindelse med lanceringen vil kanalen Mezzo Live også i løbet af foråret vise specialudsendelser til det nordiske publikum, som Oslos Filharmoniker dirigeret af Klaus Mäkelä, Mikael Karlssons opera Melancholia med Anne Sofie von Otter fra den svenske Kongelige Opera, og koreografen Alexander Ekman fra Göteborgsoperan.

OUTflix er en international HBQTI-streamingtjeneste med en blanding af serier, dokumentarer og originale programmer lavet af og for HBTQI-fællesskabet. Stjerner inkluderer blandt andre det Malmö-baserede par Villberg i The Villbergs Chronicles, og programmer som Sew Fierce og Dr. Jackie. OUTflix er tilgængelig hos Allente i både Sverige, Norge, Danmark og Finland fra april. For parabol- og fiber-tv-kunder tilbydes OUTflix som en tillægspakke til en pris på 49 DKK. For Allente Stream-kunder med Flex-pakker er OUTflix inkluderet som en valgfri streamingtjeneste.

Desuden har Allente tilføjet Love Nature, der sender dokumentarer og indhold relateret til dyreliv og natur. Fra 18. marts skulle den også indgå som mulighed for Allente Stream kunder og arkiv indhold fra tjenesten vil kunne streames.

Ser man samlet på lukninger og nye kanaler, så er Animal Planet og History kanalerne nok de mest profilerede kanaler der forsvinder. Ingen af de nye kanaler der kommer ind er nok must have for de fleste, så samlet set så er det svært ikke at se dette som en svækkelse af kanaludbuddet hos Allente, der ellers har hævet priserne og tilføjet et nyt gebyr på sine parabol-tv pakke.

I samme kategori

Back to top button