Parabol-TV

Alle kampe i HD til Canal Digital kunder

FIFA World Cup 2010 South Africa
Kun Canal Digital og YouSee kunder kan se alle VM kampe i HD

Alle Canal Digital Danmarks kunder kan se frem til samtlige 64 VM-kampe i HD, når fodbold-VM i Sydafrika skydes i gang den 11. juni. Det er blevet muligt efter at Canal Digital har indgået aftale med TV 2 om at vise TV 2’s kampe i HD. De øvrige kampe vises på DR HD og på en særlig Canal 9 HD-kanal. 

Sommerens VM-fodboldbrag i Sydafrika kommer til at gå over i historien, som et af de bedste VM nogensinde­ – i hvert fald for Canal Digitals kunder. Med en ny distributionsaftale kan Canal Digital nemlig vise TV 2’s VM-kampe i den bedste HD-kvalitet. Som Canal Digital kunde er man således gennem sit abonnement sikret samtlige VM kampe i HD og det uanset, hvilken tv-pakke man abonnerer på, og uanset om man er parabol- eller kabel-tv kunde via Family Mix eller digitalt spejl.

”Det har hele tiden været vores klare mål at levere en fantastisk tv-oplevelse til alle vores kunder i forbindelse med Fodbold-VM i Sydafrika, hvor Danmark deltager. Vi arbejder hele tiden på at kunne tilbyde markedets bedste sportsdækning, og det har vi opnået med den nye distributionsaftale med TV 2, som betyder, at vi nu sammen med TV 2, DR og Canal 9 kan vise samtlige kampe fra Fodbold VM i HD,” siger Catja Middelboe Andersen, kommunikationsdirektør hos Canal Digital.

 Canal Digitals kunder kan dermed glæde sig til et stort og varieret kampprogram fra VM i den bedste kvalitet. HD-formatet blev allerede med stor succes testet under VM i 2006, og derfor er der lovet superkvalitet og topunderholdning på skærmen, når åbningskampen skydes i gang den 11. juni, og når det danske landshold går på grønsværen mod Holland i sin første kamp den 14. juni.

”Fodbold er fantastisk velegnet til HD-formatet, da intensiteten på fodboldbanen og stemningen fra tribunerne virkelig kommer til sin ret med den høje HD-billedopløsning. Desuden vil vores seere ikke bare se på et krystalklart billede, men også have mulighed for lyd i Dolby 5.1, som vil give den perfekte VM-oplevelse hjemme i sofaen – det vil næsten føles som at være der selv,” siger Catja Middelboe Andersen.

For at opleve tv-billeder i HD-kvalitet skal du have en HD-ready fladskærm, en HDTV-box og adgang til HD-kanaler.  Canal Digital er blandt de førende tv-distributører inden for HDTV og udbyder på nuværende tidspunkt 14 HD-kanaler i sine kanalpakker.

 Læs mere om de forskellige tv-pakker og HD-kanaler på www.canaldigital.dk.

I samme kategori

Back to top button