Aktuelle leje/købefilm på streaming – december 2020
Biograferne er igen Corona lukket og savner du film oplevelsen, så du skal altså over på streaming og have gang i hjemmebiografen.
DIGITALT.TV har kigget lidt på de film, der netop er kommet på streaming som premium leje eller købefilm.
Druk
Det danske biografhit Druk kan nu streames som købefilm. Blockbuster, Rakuten og Viaplay tager alle 139,- for filmen. Den har endnu ikke har fået en dato for, hvornår du kan nøjes med at leje den.
Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe spiller fire gymnasielærere og venner, der beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien lyder, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige. Resultatet er opsigtsvækkende. Både undervisningen og resultaterne løfter sig, og vennerne begynder for alvor at mærke livet igen. I takt med, at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogen, og af sporet for andre. Det bliver tydeligt, at alkohol kan skabe store resultater, men også at den slags vovemod kan have konsekvenser. Thomas Vinterbergs Druk er et morsomt, rørende, livsbekræftende og tankevækkende drama om venskab, frihed, kærlighed – og alkohol.
Tenet
Tenet nåede at få biografpremiere, men fik du ikke set den, så kan filmen nu købes. Her er der en ret stor prisforskel. Rakuten streamer film til 79,- endda i Ultra HD, men Blockbuster og Viaplay vil have 169,- for film i HD kvalitet.
Bevæbnet med kun et ord – Tenet – kæmper protagonisten for hele verdens overlevelse. Han rejser gennem en dyster verden fuld af international spionage på en mission, som vil sprænge realtidens rammer. Tenet er instrueret af Christopher Nolan, der tidligere har instrueret film som fx Inception, Interstellar og Dark Knight-trilogien. Ligesom flere af instruktørens tidligere film bliver både tid og sted forvrænget i denne hæsblæsende spionthriller, hvor hovedrolleindehaver John David Washington i en kamp om tiden skal forhindre 3. Verdenskrig.
Julemandens datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal
Det er jo jul og skal hele familien samles om en ny film der skulle have været i biografen, så er Julemandens datter 2 – Jagten på Kong Vinters krystal et godt bud.
Lucia bor i Grønland med sin far, der er Julemanden, og sin mor. Lucia er den første pige nogensinde i julemandsklassen på Den internationale julemandsskole. Midt i de travle juleforberedelser bliver Kong Vinters magiske krystal, der giver kræfter til alle julemænd, stjålet, og nu er selve julen i fare for alverdens børn. Lucias bedste ven, Oscar, kommer under mistanke for tyveriet og Lucia er den eneste, der tror på hans uskyld. Men da de leder efter den rigtige tyv, kommer Lucia og Oscar på sporet af et hemmeligt broderskab, der ønsker at slukke julens glød for evigt.
Den koster 169,- som lejefilm / 229,- som købefilm hos Blockbuster kan også lejes hos Rakuten til samme pris. Viaplay vil have 179,-
Malous Jul
Malous Jul er en julefilm for hele familien. Malou kommer i familiepleje hos juleglade Bibi og Leif på den lille ø, Lunø. Stemningen er mildt sagt presset; Malou hader både julen, øen og plejeforældrene. Tingene bliver ikke nemmere, da Malou opdager den hidsige gårdnisse Nils, der vil gøre alt for at få Malou smidt væk fra øen igen. De aftaler en nisse-ed om, at Malou skal lave så meget ballade som muligt. Men da Malou for første gang oplever at blive både set og omfavnet af Bibi og Leif, indser hun, at hun alligevel gerne vil blive på øen. Men pagten med nissen kan ikke ændres. Med en sur nisse i hælene skal Malou nu overbevise sin nye plejefamilie om, at de kan stole på hende. Ikke nogen nem opgave når den lille nisse viser sig at være både livsfarlig og et rigtigt grødhoved.
Koster 119,- som lejefilm hos Blockbuster kan også købes til 179,-.