Streamingnyt

Aktuelle biograffilm kan nu ses på Viaplay, Blockbuster med flere

De højaktuelle biograffilm Emma og The Invisible Man samt The Hunt bliver tilgængelige på Viaplay som lejefilm fra fredag den 20. marts. Det er aldrig set før i biograffilmens lange historie, er naturligvis af grundet den verdensomspændende corona-krise. Det betyder at det normalt fire måneder lange biograf-vindue midlertidigt er lagt ned. Derfor kan de danske seere nu se frem til, at de kan nyde filmene hjemmefra, når de kan lejes på Viaplay Reklame-link.

De danske biografer er blevet tvunget til at lukke ned som et resultat af coronavirussen, og det har selvfølgelig konsekvenser for de aktuelle biograffilm, som ikke længere har mulighed for at møde deres publikum. Derfor har NBCUniversal taget den historiske beslutning om at flytte en række stadig aktuelle biograffilm direkte til Viaplay og andre lejetjenester, hvor de nu bliver tilgængelige som lejefilm.

Det drejer sig om filmen Emma, som havde premiere 5. marts, og The Invisible Man, som premierede 27. februar i Danmark samt The Hunt.

Lejeprisen er hos Viaplay 189 kr. per film, som herefter vil være tilgængelig i 48 timer. Hos Blockbuster koster de 179,-

– Det faktum at NBCUniversial vælger at frigive deres biograffilm tidligere til os, i og med biograferne er lukket ned, synes jeg er fantastisk. Det viser, at de tør at afprøve nye veje for at give publikum mulighed for at opleve de film, de havde planlagt at se. Vi ønsker på alle måder at understøtte, at underholdning og kultur stadig skal være tilgængeligt i denne svære tid. Og gennem initiativer som disse og den digitale verden, vi lever i, er det muligt, siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer i Nent Group.

Emma er et engelsk romantisk drama baseret på Jane Austens roman af samme navn. Filmen havde premiere i Danmark den 5. marts 2020. The Invisible Man er en australsk-amerikansk horrorfilm, baseret på en moderne fortolkning af H.G. Wells roman fra 1897. Filmen havde premiere i Danmark den 27. februar 2020.

Kilde: Viaplay presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard