TV-Nyt

Aftenshowet rykker tilbage på Rådhuspladsen

dr1 logoNår landets tv-kiggere tænder for ’Aftenshowet’ på mandag, vil man ikke længere kunne se Islands Brygges enlige havnebusser futte rundt i baggrunden, men derimod Rådhuspladsens liv og aktivitet. Efter fire års rejsen rundt i København flytter programmet nemlig tilbage til hjertet af København. De nye studier ligger i det nybyggede Industriens Hus, som ligger lige over for Rådhuspladsen.

Redaktionschef på ’Aftenshowet’ Ole Rahbek Kristensen har været glad for at være rundt på forskellige steder i København, men glæder sig til at flytte permanent ind på Rådhuspladsen.

”Vi har prøvet at gøre en dyd ud af at være ”hjemløse” og få det bedste ud af det, men nu er vi kommet hjem. Da vi startede på Rådhuspladsen for mange år siden, var Aftenshowet også et markant anderledes program,” fortæller han.

Industriens og magtens hus
Ifølge ham har ’Aftenshowet’ flyttet sig fra at handle om livsstil til journalistik med vitaminer, der prøver at skubbe til folks tanker og vaner. Derfor hænger det også sammen, at ’Aftenshowet’ nu flytter ind i det store Industriens Hus. Ifølge Ole Rahbek har programmet arbejdet meget med den rette balance mellem det store hus, men stadig beholde ’Aftenshowet’s udtryk.

”Vi er virkelig kommet ind i magtens hus af stål og glas, hvilket passer fint i forhold til ’Aftenshowet’s tyngde, men vi har arbejdet meget med at finde den rette balance. Vi skal jo stadig signalere nærvær, så alle føler sig velkomne.”

Ud på Rådhuspladsen
På Islands Brygge lå ’Aftenshowet’s studie meget frit, så alle kunne se det. I Industriens Hus ligger det dog lidt inde i selve bygningen. Det betyder dog ikke, at forbipasserende ikke længere kan tage del og kigge på programmet.

”På Islands Brygge var vi meget synlige for folk, men det var altid de lokale joggingløbere og hundeluftere, der var i baggrunden. På Rådhuspladsen er vi lidt mindre synlige umiddelbart, men for folk rundt om i landet vil det hele være meget genkendeligt,” fortæller redaktionschefen og tilføjer

Ifølge ham vil ’Aftenshowet’ også rykke ud på fortovet foran studierne, og de kan også nå over på selve Rådhuspladsen, når der skal laves større arrangementer.

”Selvom vi ligger lidt mere gemt end på Islands Brygge, vil vi stadig være synlige, når vi sender,” siger Ole Rahbek.

Aftenshowet sender fra de nye studier fra mandag den 3. juni.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard