TV-Nyt

Aftenshowet nye værter og nyt studie

Aftenshowet nye værter
Morten Ankerdal |Foto: Agnete Schlichtkrull

Puk Elgård, Rie Helmer og Abdel Aziz Mahmoud fortsætter som værter, men i den nye sæson får Aftenshowet nye værter i form af Morten Ankerdal og Mark Stokholm. Morten Ankerdal begynder 8. august, mens Mark Stokholm træder til to måneder senere. De to erfarne værter kommer fra henholdsvis TV 2 og TV 2 News, og når danskerne tænder fjernsynet mandag 8. august klokken 19.00, vil de set et nyt Aftenshowet med mere journalistisk tyngde – endda i helt nye rammer.

Nye omgivelser på Christianshavn

Når den nye sæson af Aftenshowet blænder op på DR1 mandag 8. august er det nemlig samtidig store flyttedag for det populære show. Aftenshowet sender fra et helt nyt studie på Christianshavn, hvor der er udsigt over hele København og havnen, og her vil der både være plads til live-koncerter og diverse events. Fra studiet på Christianshavn vil Aftenshowet stadig samle danskerne om både det gode selskab og de dagsaktuelle emner, men fremover vil seerne også møde en anderledes dyb og perspektiverende indholdsside.

Journalistisk tyngde

De fem værter kan alle levere godt selskab og hyggelige rammer, men de har også den journalistiske tyngde, som i fremtiden også skal kendetegne Aftenshowet:

– Aftenshowet ser sig selv som en aktiv del af dagens Danmark. I den nye sæson er fokus lagt på dagen i dag, og hvad der sker lige nu i Danmark. Aftenshowet vil i højere grad skærpe seernes nysgerrighed og gå mere i dybden med aktuelle historier. Det vil sige, at Aftenshowet også skal rykke ved og udfordre genren og journalistikken i et program, som stadig hedder noget med show. Programmet vil altså stadig være godt selskab, men samtidig også give seerne noget at tale om, siger Ole Rahbek Kristensen, der er programchef for Aftenshowet.

Nye kampagner

Udover de dagsaktuelle historier vil den nye sæson bære præg af forskellige kampagner, der både aktiverer og informerer seerne. Den nye sæson vil ikke kun afspejle dagens Danmark, men også give seerne mulighed for at handle.

Aftenshowet dækker bl.a. det kommende folketingsvalg med udgangspunkt i tvivlerne. Dag for dag vil seerne kunne følge tvivlerne og se, hvordan de flytter sig i løbet af valgkampen. Det og meget mere kan man glæde sig til, når Aftenshowet byder velkommen til en ny sæson mandag den 8. august kl. 19.00 på DR1.

Kilde: DR presse – Aftenshowet nye værter

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard