Branche-Nyt

Årets E-handler: Hvem vinder titlen som bedste online butik 2022?

Det er ikke altid let at handle på nettet. Det kan være svært at vide, hvilke butikker man kan stole på, hvor du finder hjælpsom og venlig kundeservice, og ikke mindst hvilke butikker, som tager ansvar for miljø og klimaudfordringer.

PriceRunner har siden 2019 stået for konkurrencen Årets E-handler. Her hyldes de online butikker, som skiller sig ud i 20 kategorier. Danskerne har en stor og vigtig stemme, når vinderne skal findes, når de giver butikkerne anmeldelser og stemmer i den første runde af konkurrencen.

I anden runde går de tre butikker fra hver kategori, som har fået bedst anmeldelser og flest stemmer, videre til Mystery Shopping. En ekstern virksomhed specialiseret i købsoplevelser besøger finalisternes webshops og vurderer oplevelsen ud fra faktorer som kundeservice, levering og bæredygtighed. Formålet er at Årets E-handlere bliver udvalgt på et solidt grundlag, fortæller kommunikationsansvarlig hos PriceRunner, Katrine Barslev.

Danskerne har mulighed for at påvirke konkurrencen med deres anmeldelser og stemmer, og Mystery Shopping giver finalisterne en professionel vurdering, hvor bæredygtighed er i fokus. Vi ønsker at bidrage til gennemtænkte og langtidsholdbare køb, og det er fantastisk at fejre de butikker, som deler samme vision,” siger kommunikationsansvarlig hos PriceRunner, Katrine Barslev.

I år introducerer PriceRunner en særlig pris: Årets bæredygtige butik. Prisen gives til en online butik, som arbejder aktivt med bæredygtighed og forsøger at gøre en positiv forskel for miljø og klima.

Derudover uddeles den største pris: Årets Butik til den af finalisterne, som overordnet gav det bedste indtryk under Mystery Shopping og har imponeret danskerne.

Vinderne af Årets Butik 2021, Eventyrsport, siger, at prisen gav dem et kæmpe energiboost:

”Vi opfatter ikke os selv som en stor spiller, så det var fedt at kunne konkurrere på lige fod med nogle af branchens sværvægtere. Prisen blev bemærket af vores samarbejdspartnere og leverandører,” siger Lars Sørensen, direktør for Eventyrsport.

Konkurrencen er åben frem til den 27. februar, og prisen uddeles i maj

Kilde: Pricerunner presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard