Seneste Serier på Streaming

TV-Guide

Loading...
DR1

DR1

20:30
Søren Vesters Have – Havens julegaver

I år vil Søren afholde julefrokosten ude i haven - og det kræver lidt alternative tanker i forhold til mad, udsmykning og bordpynt. Derfor sender Søren bud efter kokken Nikolaj Kirk, som skal give inspiration til, hvordan Søren kan trylle sine vintergrøntsager fra køkkenhaven om til lækker julefrokostmad. Maden skal serveres på et bord dekoreret med små skulpturer lavet af is og blomster fra haven. Og så giver Søren tips og tricks til vinteropbevaring af sine store planter.

21:00
TVA

TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

21:15
Shotgun Wedding

Amerikansk romantisk actionkomedie fra 2022.
Darcy og Tom samler deres familier til det helt store bryllup på Filippinerne. Men da hele bryllupsselskabet tages som gidsler, får vendingen "til døden jer skiller" en helt ny betydning. Nu er det op til Darcy og Tom at redde deres kære - hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først.
Medvirkende: Jennifer Lopez, Josh Duhamel, Lenny Kravitz, Jennifer Coolidge m.fl.
Instruktion: Jason Moore.

22:50
Last Christmas

Britisk romantisk komedie fra 2019.
Kate arbejder som alf i en helårs-julebutik i London. Det er ikke et job, hun elsker, for hun vil hellere være sanger. En dag løber hun ind i den charmerende Tom. Hendes liv tager en ny drejning - der næsten er for god til at være sand.
Filmen er opkaldt efter George Michaels klassiker og indeholder masser af musik af ham og Wham!
Medvirkende: Emilia Clarke, Henry Golding, Michelle Yeoh, Emma Thompson, Peter Mygind m.fl.
Instruktion: Paul Feig.

DR2

DR2

20:00
Filmperler: Pagten

Dansk Bodilbelønnet autentisk drama fra 2021.
For 17 år siden opgav Karen Blixen eventyret i Afrika og vendte tilbage til Danmark. Ødelagt af syfilis genopfinder hun sig selv som kunstnerisk superstjerne. I en alder af 63 er Blixen verdensberømt, men lever også et liv i isolation - indtil hun møder den 30-årige digter Thorkild Bjørnvig. Sammen indgår de en pagt: Hun lover at gøre ham til en stor kunstner, mod at han skal adlyde hende ubetinget - uanset prisen.
Medvirkende: Birthe Neumann, Simon Bennebjerg, Nanna Skaarup Voss m.fl.
Instruktion: Bille August.

22:00
TVA

TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

22:15
Deadline

Udfordrende og overraskende perspektiver på dagens og tidens væsentligste historier.

22:40
Som i himlen

Svensk Oscarnomineret drama fra 2004.
(Så som i himmelen)
Dirigenten Daniel Daréus nyder stor international succes, men en dag afbryder han brat karrieren og vender hjem til sin barndomsby i det nordlige Sverige. Det varer ikke længe, før det lokale kirkekor beder om gode råd, og Daniel har svært ved at sige nej. Snart er intet længere det samme i den lille by. Koret udvikler sig med stormskridt. Daniel får venner og fjender. Og møder kærligheden.
Medvirkende: Michael Nyqvist, Frida Hallgren, Helen Sjöholm m.fl.
Instruktion: Kay Pollak.

TV 2

TV 2

20:35
Årgang 0 forever

Mere end noget andet drømmer Mathilde om at blive gravid og gifte sig med sin kæreste. Stephanie er derimod blevet skilt og nyder livet som single, indtil hun får en alvorlig besked. Christians kolleger overrasker ham med gode nyheder, og i København kæmper Rachel med sin sidste universitetsopgave.

Tilrettelæggelse: Dennis Khadem.Producent: Jan Bacher Dirchsen.

21:20
Die Hard

Hæsblæsende action med Bruce Willis som New York-betjenten John McClane, der ene mand tager kampen op mod en flok terrorister. McClane skal mødes med sin kone, Holly (Bonnie Bedelia), der er til firmajulefest i et højhus i Los Angeles. Julehyggen bliver brat afbrudt, da en flok svært bevæbnede terrorister anført af Hans Gruber (Alan Rickman) tager hele selskabet som gidsler. Terroristerne kender ingen nåde, og alle detaljer i aktionen er nøje planlagt. Men de har glemt at tage højde for den stædige og frygtløse John McClane fra New York.

23:40
Rain Man

Den autistiske Raymond (Dustin Hoffman) arver tre millioner dollars, men aner ikke, hvad penge er. Det gør hans yngre bror, Charlie (Tom Cruise), til gengæld, og han vil forsøge at lokke sin del af arven efter deres far fra Raymond. Sammen med Charlies kæreste (Valeria Golino) tager de to brødre på en tur tværs over USA i faderens bil. En rejse der bringer de to brødre nærmere hinanden. Barry Levinsons film vandt Oscars for bedste film, instruktion, manuskript og ikke mindst bedste mandlige hovedrolle.

Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard