TV-Nyt

6’eren slog seerrekord i august

6eren logoAugust blev en rekordmåned for 6’eren, som øgede sin seerandel med 32 procent i forhold til sidste år og samtidig fik sin bedste måned nogensinde. Det flotte resultat skyldes, at 6’eren har formået at løfte seningen på kanalen til nye højder alle ugens dage. Sidste år fik 6’eren tilført rettigheden Premier League, som i år også har bidraget til den øgede sening på kanalen. 

Også de andre SBS-kanaler har haft en god august og flotte seertal til de nye programmer. På Kanal 5 er det nye reality-program ”Kongerne af Marielyst” kommet godt fra start med over 140.000 seere i gennemsnit til de første tre programmer. Især i den unge målgruppe er programmet blevet en succes og har i gennemsnit haft en kommerciel seerandel på 23 procent i målgruppen 15-30. 

Også Kanal 4’s nye programmer er kommet flot fra start, ikke mindst det nye dokumentarprogram ”Mig og min mor”, som i de første to afsnit i gennemsnit har haft 115.000 seere. 

De fire SBS-kanaler Kanal 4, Kanal 5, 6’eren og Voice TV har i august haft en kommerciel seerandel på 16.6 procent i den kommercielle målgruppe 15-50 år. 

– Det er dejligt, at vi har fået en god start på efteråret uden at programmer som ”Min Mand Kan” og ”Danmarks Næste Topmodel 2” endnu har haft premiere. Det tegner godt for resten af året som vi har store forventninger til, siger Peter Rosberg, programdirektør i SBS TV.

Kilde: SBS presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard