Branche-Nyt
4K hedder nu Ultra High-Definition
Den amerikanske Consumer Electronics Association (CEA) har valgt Ultra High-Definition eller Ultra HD som betegnelse for 4K indhold, altså indhold med en opløsning på 3840 x 2160.
Tilbage i august valgte den den Internationale Telekommunikations Union (ITU) Ultra High Definition, som betegnelse for både 4K og 8K indhold (7680 x 4320).
Så mon ikke vi ender op med at få 4K Ultra HD og 8K Ultra HD som betegnelser på produkterne, lidt ligesom det har var tilfældet med 720p og 1080p.
Man kan diskutere om det ikke bare var nemmere med 4K og 8K, men Ultra HD klinger sikkert bedre for at få solgt nogle produkter.
Kilde: The Verge