StreamingnytBranche-Nyt

450.000 har nu TV 2 Play – 100.000 nye brugere på 1 år

TV 2 kan glæde sig over fremgang på sin digitale platform TV 2 Play. Tilbage i november 2017 havde tjenesten 350.000 abonnenter, det er på et år steget med 100.000, så kundetallet nu ligger på 450.000.

TV 2 oplyser, at en gennemsnitlig husstand med abonnement på TV 2 Play består af 2,2 personer, og dermed har tjenesten rundet 1 mio. brugere.

“Hele virksomheden har fokus på TV 2 Play – uanset om det handler om indholdsproduktion, digital og teknisk udvikling eller om kommerciel produktudvikling. Play er vækstmotoren på TV 2, både i forhold til abonnementsforretningen og reklameforretningen, hvor vi har store forventninger. Addressable tv på TV 2 Play skal være med til at sikre, at den digitale forretning i 2021 udgør over 25 pct. af TV 2’s samlede koncernomsætning,” siger Flemming Rasmussen, kommerciel direktør hos TV 2.

Fra nytår kommer TV 2 Play potentielt ud til endnu flere, eftersom visse Stofa kunder får adgang til reklameudgaven af streamingtjenesten som en del af deres tv-pakke. Boxer TV var også en del af denne aftale og har allerede aktiveret TV 2 Play muligheden.

Kilde: TV 2 presse via Mediawatch

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard