Streamingnyt

3 laver kampagne med Netflix

Netflix og 3 i nyt samarbejdeDen 22. september starter 3 en kampagne, hvor kunderne vil modtage en gavekode til seks måneders gratis Netflix, hvis de opretter eller skifter til følgende abonnementer:

  • Mobil: Fri Tale og 10 GB data til 200 kr. pr. måned
  • Mobil: Fri Tale og 20 GB til 230 kr. pr. måned
  • Mobil: Fri Tale og 40 GB til 270 kr. pr måned
    (nyt abonnement)
  • Bredbånd: 100 GB data til 250 kr. pr. måned
  • Bredbånd: 200 GB til 300 kr. pr. måned

Bestil og se mere her

Gavekoden giver adgang til det mest populære Netflix-abonnement ’Standard’, der normalt koster 89 kr. om måneden hos Netflix. Med dette abonnement kan man bruge Netflix-kontoen på op til fem devices og se Netflix på to skærme samtidig.

Tilbuddet gælder for både nye og eksisterende 3-kunder uden for binding.

Hvis kunderne har en Standard Netflix-konto i forvejen, så sættes betalingen i bero i de seks måneder, som 3-tilbuddet gælder. Derefter fortsætter betalingen som før.

Gavekoden er ikke personlig, og 3 stiller ikke krav til, hvem der må indløse den.

Når Netflix har sæsonpremiere på populære serier som House of Cards og Orange is the new Black, er det at sammenligne med juleaften for mange danskere. Og det kan mærkes i 3’s netværk, hvor Netflix-populariteten har medført en mærkbar stigning i datatrafikken. Teleselskabet 3’s kunder er nemlig særligt vilde med at streame underholdning, når og hvor de vil, og derfor indgår 3 nu i et eksklusivt samarbejde med Netflix. Fra den 22. september tilbyder 3 kunderne adgang til Netflix i seks måneder for 0 kr.

”Vores kunder elsker at streame underholdning hvor og hvornår det passer dem. Netflix er derfor en oplagt samarbejdspartner for 3 at teame op med og et godt, eksklusivt tilbud, som vi kan give vores kunder. Netflix har et stærkt katalog af tusindvis af populære serier og film, og de tænker innovativt ligesom os og udfordrer løbende markedet,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 Danmark.

Netflix oplever i øjeblikket stor succes med den seneste nye dramaserie Narcos, der skildrer narkobaronernes kampe i Colombia i 1980’erne. Til oktober præsenterer selskabet den første egenproducerede spillefilm ’Beast of No Nation’, som er instrueret af True Detective instruktøren Cary Fukunaga og allerede spås en Oscar-nominering.

Da Netflix frigav alle afsnit i tredje sæson af serien ”House of Cards” fredag den 27. februar kl. 09.01 i år, kunne det mærkes i datatrafikken i 3’s netværk. Fra dette tidspunkt og frem til den følgende søndag aften kl. 21.00 ’slugte’ Netflix hele 92,3 terabyte data. Det er 40 procent mere end en almindelig weekend i februar.

”Det er imponerende, at en enkelt serie kan trække så meget ekstra trafik og ikke mindst opmærksomhed. De store Netflix-serier er blevet hotte samtaleemner. Deres premierer ventes i spænding og diskuteres i mindst lige så høj grad, som man tidligere har gjort det med fx DR’s dramaserier og Matador. Vi vil gerne give vores kunder muligheden for at hoppe med på Netflix-bølgen. Og de kunder, som allerede er i gang på Netflix, kan se frem til gratis underholdning i en periode,” fortæller David Elsass.

Kilde: 3 presse

 

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard