Branche-NytLyd produktnyt

3 indleder samarbejde med højttaler-brandet Marshall

Brandet Marshall er nu rykket ind hos 3, hvor de nyeste højttalere og høretelefoner fra det ikoniske mærke nu kan købes.

3 ser udvidelsen af sortimentet som et vigtigt strategisk skridt.

”Vi har fokus på at holde en fornuftig balance i vores tilbehørssortiment, så vi både er i stand til at tilbyde budgetløsninger og high-end-produkter. Især når det gælder højttalere og høretelefoner, er det ekstremt vigtigt, at vores sortiment lever op til den kvalitetsbevidste kundes skrappe krav. Vi ved, at det er nogle seriøse musikelskere, vi har med at gøre,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3. Han fortsætter:

”Derfor er det også en kæmpe fornøjelse at kunne give vores kunder og alle andre musiknørder mulighed for nye enestående lydoplevelser med et brand som Marshall, der er kendt for at være ren rock’n’roll. Deres produkter er moderne klassikere, og det er ikke uden grund, at de har fans både blandt professionelle musikere og alle os andre, der sætter pris på god lyd.”

Marshall har netop løftet sløret for en helt ny kompakt og transportabel højtaler, Stockwell II, der er bygget til et liv på farten. Med over 20 timers afspilningstid, Bluetooth 5.0-teknologi og en vægt på kun 1,4 kg ser den nye højttaler ud til at kunne blive en favorit til sommerens festivaler, strandture og picnics.

Pris og tilgængelighed

Udover Stockwell II, der kommer i sort, forhandler 3 også højttalerne Acton II i sort og hvid og Kilburn II i sort, samt høretelefonerne Major III og Minor II, begge i sort. Stockwell- og Acton-modellerne fås til 2.010 kr., mens Kilburn står til 2.280 kr. Høretelefonerne Major og Minor koster hhv. 1.200 kr. og 990 kr.

De nye højttalere og høretelefoner fra Marshall kan både købes online på 3.dk og i 3’s butikker landet over fra 7. maj.

Kilde: 3 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard