Streamingnyt

200 Emmy nomineringer til HBO Nordic serier og film

Dette års Emmy-uddeling løber af stablen natten til mandag den 23. september dansk tid. Igen i år finder uddelingen sted i Microsoft Theater i Los Angeles, og HBO Nordics film og serier har modtaget intet mindre end 200 Emmy-nomineringer i alt.

Foruden det originale indhold, der kommer fra HBO, har HBO Nordic – The Home of Series – også nominerede titler fra andre prominente studier såsom Showtime, FX, Hulu, Warner og BBC.

Den absolutte topscorer, blandt de nominerede serier i år, er ottende og sidste sæson af Game of Thrones, der i løbet af seriens levetid allerede har vundet rekordmange Emmy-statuetter og i år står til 32 nomineringer. Det er det højeste antal nomineringer nogensinde for en serie. De kategorier, Game of Thrones er nomineret i, tæller blandt andre den prestigefyldte bedste dramaserie-kategori samt adskillige skuespiller-kategorier.

Foruden Game of Thrones er det anmelderroste familiedrama, Succession (aktuel netop nu med seriens anden sæson), samt fanfavoritten Killing Eve og Ryan Murphys betagende dramaserie Pose også at finde blandt de nominerede serier i kategorien for bedste dramaserie.

I miniserie-kategorien dominerer HBO Nordic feltet med den populære Chernobyl i førertrøjen med 19 nomineringer – herunder nomineringer til både Jared Harris, Emily Watson og Stellan Skarsgård. De andre HBO Nordic-nominerede miniserier er Fosse/Verdon (18 nomineringer), Escape at Dannemora (12 nomineringer) og Sharp Objects (8 nomineringer).

Når det kommer til komedie-delen, er det HBO-komedieserien Barry, der har fået flest nomineringer (17), efterfulgt af HBO-klassikeren Veep, der er i år er nomineret til 9 priser for seriens uigenkaldeligt sidste sæson.

Blandt de øvrige HBO Nordic-titler, der er nomineret, finder man The Handmaid’s Tale (11 nomineringer), Last Week Tonight with John Oliver (9 nomineringer), True Detective (9 nomineringer) og Deadwood: The Movie (8 nomineringer).

TOP 5 mest nominerede HBO Nordic-serier i år:

Game of Thrones: 32 nomineringer

Chernobyl: 19 nomineringer

Vosse/Verdon: 18 nomineringer

Barry: 17 nomineringer

Escape at Dannemora: 12 nomineringer

I sidste weekend blev de første Emmy-statuetter allerede delt ud ved den såkaldte Creative Arts-uddeling. Ved denne lejlighed løb Game of Thrones med 10 priser, og Chernobyl fik 7 priser. The Handmaid’s Tale og State of the Union var også blandt weekendens vindere.

Se hele Emmy listen her

Kilde: HBO Nordic presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard