Tyske kanaler på vej i 1080p HEVC også på satellit

| fredag 14. jul, 2017 10:13 | 4 Kommentarer

De tyske privatkanaler, såsom RTL og Pro7 skulle angiveligt være i forhandlinger om satellittransmission i 1080p HEVC på Astra 19,2 øst. Det skriver det tyske medie DigitalFernsehen.

Kanaler som RTL og Pro7 sender allerede i dag i HD på satellit via HD+ betalings-tv platformen, det er dog i 1080i og  H.264. Mens de sender i 1080p / HEVC på det tyske terrestriske sendenet.

Der er ikke nogen officielt bekræftelse på at det kommer til at ske, men DigitalFerbsheen spekulerer i at starten kunne falde sammen med den store elektronikmesse IFA i Berlin, der finder sted i september. En transmission af kanalerne i 1080p HEVC, vil kræve at ens TV /TV-boks understøtter HEVC. Forvent dog ikke at du med dansk adresse kan modtage dem i 1080p, da de bliver kodede betalings-tv kanaler.

Del på:

Tags: ,

Gemt under:: Branche-Nyt

Kommentarer (4)

  1. svbg1979 siger:

    Det kan sagtens gøre, at modtage dem hér i landet. Hos Pollin i Tyskland (lidt det samme som vores Harald Nyborg) kan du købe en HD+ modtager og få den tilsendt til din adresse hér i landet.

    Det gjorde jeg selv sidste år. I pakken var der 6 mdr. gratis adgang til HD+ pakken og kortet kunne jeg efterfølgende forny, hvis jeg ville direkte hos HD+ selv.

    F.eks. følgende modtager sælger Pollin lige nu med 6 mdr. gratis HD+: https://www.pollin.de/p/dvb-s-hdtv-receiver-telestar-digihd-fullhd-inkl-hd-karte-fuer-6-monate-571903

    • Bo Kjærgaard siger:

      Ja det er rigtigt. Har også købt en Technisat boks hos Amazon med 6 mdr. HD+ kort. Var dog ikke meget jeg fik det brugt.

      • svbg1979 siger:

        Nu bor jeg på Sydfyn, så jeg ser en del på de tyske kanaler. Der tror jeg de fleste hernede gør.

        I hvertfald i de gode analoge dage, havde stort set næsten hver antennemast på et hus også en stor Yagi-antenne monteret øverst, netop for at kunne modtage de tre tyske kanaler (ARD, ZDF og NDR) fra Eutin og Bungsberg-senderne.

        Nu har jeg læst artiklen fra Digitalfernsehen nærmere
        (læser selv på deres side næsten hver dag), og som jeg læser det, er det Freenet, som står bag det digitale jordbaseret sendenet med distribution af de kommercielle kanaler, som nu også vil til at distribuerer de selv samme kanaler via Astra.

        Jeg må ærligt erkende, at jeg ikke tror på dette, simpelthen fordi HD+ allerede ER etableret med deres platform, og hvis nu Freenet tror, at de kan komme med deres platform på satellit… tja.

        I hvertfald vil det jo kræve en ny modtager, da HD+ modtagerne jo af gode grunde ikke kan bruges. Så jeg tror måske nærmere på, at det vil være nye kunder de kan få ind i butikken, som alligevel skal ud og købe en modtager. Eksisterende HD+ kunder tror jeg ikke på vil skifte. Det er jo alligevel begrænset hvor meget mere billedkvaliteten stiger i forhold til 720p, som de tyske publicservice kanaler jo i forvejen sender i.

        Men som sagt… jeg tror alligevel ikke Tyskland er stor nok til konkurrerende selskaber, der tilbyder nøjagtig de samme kanaler på satellit. Bare kig på deres betalingskanaler. Der er Sky den eneste udbyder på satellit. På den anden side, kan det måske få prisen til at falde for at abonnere på HD+ pakken.

    • Per M siger:

      Hos Tyske HM-Sat-Shop kan man vist også godt få lov til at købe både kort og CAM modul til HD+ kanalerne.
      De har kort med både 6 og 12 måneders abonnementer.
      https://www.hm-sat-shop.de/hd-/
      Pris missigt kan det blot bedre svare sig at købe et til 12 måneder, grundet den minimale forskel i prisen.

Skriv et svar