Dreambox, VU+, Enigma II

HbbTV på Dreambox, Xtrend og VU+

dreambox hbbtvHbbTV (Hybrid Broadcast Broadband TV) er der endnu ikke så meget gang i her i Danmark, så måske kender du slet ikke til HbbTV. Men kort sagt så er HbbTV en fælles standard, der bruger en webbrowser baseret tilgang til at levere moderne Tekst-TV, EPG og tv-arkiv tjenester og lignende. I Danmark er DR allerede i gang med at teste HbbTV. Det sker med HbbTV leveret adgang til DR NU tjenesten med on demand indhold fra DR’s programmer.

Også for os med Linux baserede bokse som Dreambox, Xtrend og VU+ er der ved at være mulighed for at udnytte HbbTV indhold. Hvordan og hvorledes det lader sig gøre, afprøver DIGITALT.TV i denne artikel.

HbbTV på Dreambox

For at kunne benytte dig af HbbTV på en Dreambox, kræver det installation af de nyeste såkaldte eksperimentelle images. Det er nemlig med denne type image, du får adgang til den seneste udvikling og muligheder til din Dreambox.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

Du kan hente et sådant image via http://dreamboxupdate.com/ her skal du vælge de nyeste image fra kategorien Images (opendreambox-2.0.0). Husk at lave en backup af din kanalliste, og hvad du nu ellers ønsker at genindlæse, for når du installerer dette image, så starter du helt forfra.

Efter installationen og genstart, så kan du nu via den røde knap på fjernbetjeningen få adgang til HbbTV indhold, såfremt det sendes på den aktuelle kanal du ser på. På DR1 via Stofa, YouSee eller almindelig tv-antenne, så vil du kunne vælge rød knap for at få adgang til HbbTV beta testen fra DR.

Jeg har testet på en Dreambox 8000 via DR1 med Stofa signal, og som det kan ses, så kommer Stofa Smart TV frem i infobjælken for DR1.

 Et tryk på den røde knap starter også Stofa Smart TV

 Stofa Smart TV er pt. DR’s HbbTV test med Stofa grafik lagt ovenpå.

Et forsøg på at afspille indhold fra dr.nu via HbbTV tjenesten virkede dog ikke. Om det skyldes HbbTV endnu ikke er så moden på Dreamboxen eller noget andet, ved jeg ikke. Meld gerne med en kommentar, hvis du har en anden oplevelse.

Bedre gik det på de tyske kanaler som f.eks. ARD, hvor HbbTV tjenesterne inklusiv afspilning af arkiv programmer virkede fint.

HbbTV software delen er closed source hos Dream Multimedia, altså noget de holder for så selv, så dit normale favoritimage fra f.eks. OpenAAF eller andre 3. parts udbydere, indeholder sikkert ikke HbbTV support, og det er lidt ærgeligt.

HbbTV på Xtrend og VU+

Det er ikke kun Dream Multimedia, der er aktive på HbbTV fronten, når det gælder Linux bokse. Faktisk så er det producenten Xtrend, der længst tid har været i gang med HbbTV. En test af HbbTV på Xtrend ET-9000 kræver installering af ET Browser plugin, hvorefter du kan tilgå HbbTV via den røde knap. Her virker HbbTV også på mit favorit 3. parts image fra OpenAAF.

Jeg havde her ingen problemer med de tyske kanaler, der udbyder HbbTV. Jeg har ikke kunnet teste HbbTV på DR1 på denne boks, da der endnu ikke udbydes HbbTV på DR1 fra Canal Digital.

I forhold til bokse fra VU+, så skulle der nu være Image ude fra VTI teamet med HbbTV support. Det image kan hentes på http://www.vuplus-support.org/wbb2/thread.php?threadid=33662 men det er ikke et image jeg har prøvet.

I samme kategori

Back to top button