Digital kabel-tv tuner – DVB-C

| fredag 12. aug, 2011 18:28 | opdateret 08. nov, 2013 kl. 9:34 | 9 Kommentarer

Hvad er DVB-C?

DVB-C

Sådan ser logoet ud for DVB-C

DVB-C er en forkortelse for Digital Video Broadcasting – Cable, altså digitalt kabel-tv. Når logoet, som du ser til højre, er angivet på i specifikationerne på et produkt, så er det ensbetydende med, at produktet har en digital kabel-tv tuner indbygget.

Der har været udsendt digital tv via kabel-tv udbydere som YouSee og Stofa i flere år, men først de senere år er det er det slået rigtigt igennem for det brede publikum. Dels fordi der er kommet mange flere produkter på markedet med DVB-C tuner, og dels fordi de fleste almindelige tv-pakke kanaler ikke længere kræver særskilt digitalt abonnement.

Efterhånden vil YouSee og Stofa udelukkende tilbyde størstedelen af kanalerne digitalt, og allerede nu findes der kanaler hos begge udbydere, du kun kan modtage digitalt via DVB-C.

Hvad er fordelen med DVB-C / Digitalt kabel-tv?

DVB-C giver mulighed for at der er plads til langt flere kabel-tv kanaler i sendenettet end med analoge kanaler. Digital tv kanaler giver bedre billedkvalitet end analoge tv-kanaler, og desuden tilbyder DVB-C mulighed for at sende HD TV kanaler. Der er altså en række fordele ved at kunne se digitalt kabel-tv signal frem for kun det gammeldags analoge. Forskellen i billedkvalitet er størst på fladskærme i forhold til gammeldags billedrørs-tv.

Med den digitale kabel-tv standard følger også muligheden for at modtage tv-programoversigter og programomtale via en Elektronisk Programguide. Der kan på nogle kanaler være mulighed for at slå undertekster til og fra og visse kanaler sender også digital surround lyd.

Hvilke produkter har en digital kabel-tv tuner?

DVB-C på fladskærme

I dag har næsten alle de helt nye fladskærme en indbygget DVB-C tuner til digitalt kabel-tv indbygget. Med en sådan kan du umiddelbart modtage de digitale tv-kanaler din kabel-tv udbyder udsender ukodet. Det vil typisk mindst være de samme kanaler du kan modtage analogt og ofte endnu flere.

Fladskærme med DVB-C tuner vil ofte være benævnt med YouSee Ready. Disse vil dog også næsten altid kunne anvendes til modtagelse af digitalt kabel-tv fra Stofa eller andre kabel-tv udbydere, der sender DVB-C kabel-tv signaler . Stofa har også et tilsvarende mærke kaldet Stofa Approved, men det er vist ikke så udbredt endnu.

Med et tv der er Stofa Approved, er du sikker på at kunne modtage Stofa via indbygget DVB-C modtager, at du kan se HD TV / MPEG- 4, samt at der er mulighed for at modtage softwareopdateringer.

DVB-C på tv-boks

TV-boks fra YouSee og Stofa

TV-boks fra YouSee og Stofa – Disse kan ikke benyttes omvendt, altså f.eks. YouSee boks på Stofa signal

Har du ikke en fladskærm med DVB-C tuner indbygget, eller har du et ældre billedrørs-tv, så kan du se digitale tv-kanaler via en digital tv-boks. Både YouSee og Stofa tilbyder deres egne godkendte modeller, men du kan også vælge at investere i en anden DVB-C boks fra Radio TV forhandlere eller større supermarkedskæder. Dog virker disse ikke alle altid lige godt. Står der YouSee Ready på boksen du kigger på, så er den testet til at fungere i hvert fald med YouSee kabel-tv signal. Der findes også enkelte kombinerede Blu-Ray afspillere/harddisk optagere med DVB-C tuner, f.eks. fra Samsung.

Læs evt. vores nedstående artikler for mere information

Hvordan finder jeg de digitale kabel-tv kanaler?

På din fladskærm med DVB-C tuner eller din DVB-C tv-boks skal du typisk søge efter kanalerne enten via en specifik frekvens eller et såkaldt netværks-id. Da det er forskelligt fra producent til producent, så kan vi ikke give en specifik vejledning for netop dit produkt, men her nogle nyttige oplysninger, der sikkert kan hjælpe dig på vej.

Stofa DVB-C

For Stofa kan følgende hjælpe dig med at finde kanalerne:

  • Frekvens: 346 MHz
  • Netværsks-ID: 0
  • Modifikation: 64 QAM
  • Symbol rate: 6900 KS

Bemærk at andre frekvenser hos Stofa typisk sendes med Modifikation: 256 QAM.

YouSee DVB-C

YouSee kræver ofte, at der angives et specifikt netværks-id nummer.
Du finde dit netværks-id på YouSee’s hjemmeside her.

Udover netværks-id så kan følgende hjælpe dig med at finde de digitale kanaler hos YouSee:

  • Frekvens 143000 kHz
  • Symbolrate 6875
  • Modulation 64

DVB-C2 – Ny standard på vej

DVB-C2DVB-C2 er en forbedret udgave af DVB-C standarden, som kan komme i brug hos kabel-tv udbydere som YouSee og Stofa i fremtiden. DVB-C2 udnytter den begrænsede plads i kabel-tv sendenettene endnu bedre end DVB-C, og det kan på sigt blive nødvendigt.

Indtil videre så er der dog ikke nogen fast tidsplan for, hvornår denne standard indføres, men når det sker, vil de kanaler udbyderne vælger at sende i denne standard kun kunne modtages med fladskærme eller tv-bokse, der har en DVB-C2 tuner.

Her i medio 2011 er det dog endnu yderst småt med sådanne produkter.

Læs evt. Første Sony TV med DVB-C2 præsenteres

Del på:

Tags: , , , ,

Gemt under:: Viden

Skriv en kommentar

9 Kommentarer til "Digital kabel-tv tuner – DVB-C"

Giv mig besked
Sorter efter:   nyeste | ældste
mich
Registreret bruger
mich

Der er da ikke noget nyt omkring DVB-C2, her efter 3 1/2 år ?

Anders
Registreret bruger
Anders
Du kan se et nyt interview med formanden for DVB, hvor T2, C2, S2X og 4K bliver diskuteret: https://www.youtube.com/watch?v=JyOBMhkhtU4 Eller se frem til den årlige DVB konference som for første gang afholdes i København, næste år d. 23-25 marts – http://www.dvbworld.org – hvor DR er en af foredragsholderne omkring “Digital tv i Danmark”. Jeg håber at digitalt.tv er til stede til dette? Jeg skrev engang en mail til YouSee omkring C2, og fik dette svar: “Vi vil lade det være op til TV-producenterne at drive DVB-C2 udviklingen. Men det kan være at vi – med tiden – vil benytte standarden… Læs mere »
Per M
Registreret bruger
Per M

Når Tyskland ser deres første DVB-C2/T2 tuner i et tv fra eks. Sony, Samsung og Panasonic, fordi T2 nu er udbredt i storbyerne og Kabel Deutschland og andre lign. store kabel operatører har introduceret C2, så begynder de første modeller nok også at dukke op på det Danske marked, ganske enkelt for at spare produktions omkostninger.

Jeg nævner navnlig Kabel Deutschland, fordi de begyndte at lege med DVB-C2 i 2013.
http://www.digitalfernsehen.de/Kabel-Deutschland-macht-erste-Tests-mit-DVB-C2.102850.0.html

mich
Registreret bruger
mich

Per M. !!!! Spændende 🙂 Lad os gætte på at Yousee´s nye bo0ks har DVB-C2 ?

Per M
Registreret bruger
Per M

Måske, hvem ved. Sony var i hvert fald tv’ere på markedet i dag, der HAR DVB-C2 tuner, findes i samtlige modeller i disse serier: S9005B, X8500B, X9000B og X9500B.
Spottet på Sony’s Tyske hjemmeside.

mich
Registreret bruger
mich

Men når Yousee´s samsung boks nu har kørt i over 8 år, så vil den nye nok også køre en hel del år, så mon ikke den vil have en nyere teknologi, det må man tro

Per M
Registreret bruger
Per M

Skulle man tro at de så vælger at fremtids sikre den, så folk ikke står med hovedet i postkassen når C2 introduceres.
Gør de de ikke, så gør man nok klog i kun at leje boksen, så den altid kan byttes til en ny.

mich
Registreret bruger
mich

Og intet nyt endnu, men lad os se, når den nye boks kommer i starten af 2016

wpDiscuz